Den danske kok og madiværksætter Claus Meyer har mange kulinariske projekter - både i Danmark og i USA. Og han får generelt roser med på vejen, når han søsætter sine mange initiativer.

Men det er desværre ikke ensbetydende med, at det kører økonomisk for dem alle.

Et af de danske projekter den Michelinstjerne-belønnede restaurant 'Studio', der ligger i København, har succes fra et anmelderperspektiv. Men økonomisk står det ikke særlig godt til.

Ligesom forrige regnskabsår har restauranten endnu en gang kunne fremvise blodrøde tal på bundlinje. I det nye regnskab kan man fremvise et underskud på hele 3.334.661 millioner kroner. De to kummerlige regnskabsår har medført, at man har været nødt til at sende penge i selskabets regning. Der er brugt knap 6,3 millioner kroner på at eftergive gæld, fremgår det af regnskabet.

'Årets udvikling og resultat anses for ikke tilfredsstillende,' lyder det i ledelsesberetningen i regnskabet, men man forventer dog en bedre fremtid for succes-restauranten.

'Ledelsen forventer, at indtjeningen forbedres i 2017 og de følgende år. Ledelsens forventninger baseres på forventninger om uændret eller øget aktivitet og med besparelser på driftsomkostningerne.'

Clays Meyer, der selv er bestyrelsesformand i selskabet Studio Aps, har udover dette lånt 1,7 millioner til selskabet.

I cvr-registret kan man se, at den danske mad-iværksætter ejer 80 procent af Studio Aps. Det skriver Ekstra Bladet.