Selvom Randers vandt i weekenden, har Colin Todd problemer. Den engelske træner har besluttet, at Christian Keller ikke kommer i nærheden af startopstillingen, så længe englænderen står i spidsen for holdet. Og med det valg har Todd ifølge BTs Superliga-ekspert Peter Sørensen skabt problemer for sig selv.

Todd forsvarede efter søndagens 1-0 sejr over OB igen sin beslutning.

»Folk generelt har sat spørgsmålstegn ved min beslutning om, at jeg ikke vil bruge Christian Keller. Jeg er måske forkert på den, men alle, som jeg snakker med, synes, at jeg har taget den rigtige beslutning.«

»Jeg ved, at jeg har gjort det rigtige, for ellers havde jeg ikke gjort det. Den engelske kultur, som jeg har skabt i klubben, vil fortsætte som før,« sagde Colin Todd.«

Men Peter Sørensen fastslår, at Todd nu er på kollisionskurs med sin direktør.

»Han vil ikke bruge Keller, har han sagt. Og nu siger Randers-direktør Michael Gravgaard så, at den meldig faktisk overrasker ham.«

»Det kan jeg sådan set godt forstå, at den gør, fordi det synes helt tydeligt, at Colin Todd dermed har truffet et fravalg af en spiller, som er baseret på en vurdering af Kellers handlinger på et område, der ligger meget langt fra det, der har med det sportlige at gøre. Det kan jeg sådan set godt forstå, at Gravgaard reagerer på, for Colin Todd har frie hænder til at sætte det mest konkurrencedygtige hold ud fra en sportslig vurdering, men dette er selvfølgelig ikke et fravalg baseret på en sportslig vurdering, men en konsekvens af mistet tillid. Men hvilken tillid? Tilliden som et godt menneske?«

»Det synes i hvert ikke at handle om tilliden til at kunne spille god fodbold og gøre noget for et hold, der har haft meget svært ved at vinde fodboldkampe uden Keller.«

KLIK HER OG LÆS HELE PETER SØRENSENS BLOG OM BALLADEN I RANDERS FC

{embedded type="node/webtv_link" id="42951582"}