De er ikke rigtigt kommet videre ude på Vestegnen, og i Aarhus har man trods pokalfinalen bare været skuffende i denne sæson.
Dommene er hårde, men selvfølgelig retfærdige, når BTs fodboldekspert Peter Sørensen giver sit bud på, hvem der var de gode, de middelmådige og ikke mindst, hvem som var de dårligste i den efterhånden overståede Superliga-sæson.
KLIK HER OG LÆS HELE PETER SØRENSENS KLUMME
Ikke underligt får FCK roser med på vejen for et flot mesterskab, men kigger man eksempelvis på rivalerne fra Brøndby, er det stadig op ad bakke for de blå-gule, hvis man spørger Peter Sørensen:
»Brøndby har i lang tid ligget til at kunne nå deres minimumssanktion, nemlig at få bronze, men de har bare haft en rigtig svær tid med et trænerskifte, fordi bestyrelsesformanden dummede sig og offentligt kritiserede daværende træner, Thomas Frank, og de udskejelser har kostet. Det er i forhold til sidste sæson status quo, og jeg synes, at det er negativt, at man med et relativt stort forbrug ikke har udviklet sig bedre.«
KLIK HER OG LÆS HELE PETER SØRENSENS KLUMME
AGF får også kritik med på vejen fra BTs fodboldekspert, for selv om man spillede sig i en pokalfinale, så var det alligevel ikke pragende dét, man viste i Superligaen.
»Jeg må bøje mig for, at AGF efter pokalfinalen har løftet sig og fået en tro på egne evner, men når det er sagt, synes jeg ærligt talt ikke, at holdet har præsteret bedre, end tabellen viser. AGF har haft en dårlig sæson.«