Sæsonen 2015-2016 er ved at gå på hæld, og selv om der resterer en spillerunde, tillader jeg mig at fælde min dom over klubbernes resultater, da tabellen mere eller mindre er sat.
Jeg vil se sidste sæsons slutplacering og vurdere hvilke klubber, der har flyttet sig bedst og dårligst, og lad os bare sige det, som det er: Sønderjyskes imponerende fremgang er der ingen, der kan matche. Men hvem, der har klaret sig dårligst, venter vi lidt med at afsløre.....
Opret abonnement på BT PLUS og læs BTs fodboldekspert Peter Sørensens analyse af den næsten afsluttede Superliga-sæson, hvor han giver sit bud på, hvem der var de bedste, hvem der overraskede, og ikke mindst, hvem der gjorde det dårligt - du får samtidigt adgang til tusindvis af artikler, guider og reportager i BT PLUS-universet
Sæsonen 2015-2016 er ved at gå på hæld, og selv om der resterer en spillerunde, tillader jeg mig at fælde min dom over klubbernes resultater, da tabellen mere eller mindre er sat.
Jeg vil se sidste sæsons slutplacering og vurdere hvilke klubber, der har flyttet sig bedst og dårligst, og lad os bare sige det, som det er: Sønderjyskes imponerende fremgang er der ingen, der kan matche. Men hvem, der har klaret sig dårligst, venter vi lidt med at afsløre.
FC København er fortjent dansk mester, og jeg var helt sikker på inden starten på sæsonen, at Ståle Solbakkens mandskab ville være i et parløb med FC Midtjylland om guldet. Det var de to klart bedste trupper, og jeg syntes umiddelbart inden sæsonen, at det var svært at se, hvem der havde den bedste trup.
I mine øjne var det de to bedste trupper, der nogensinde er set i dansk fodbold.
Men det er klart, at FC København har sat tingene meget bedre sammen og har udviklet sig meget mere markant end FC Midtjylland, der ikke har købt lige så godt ind, som klubben solgte.
Jeg har mange gange i denne klumme rost Sønderjyske for holdets sæson, og det er bare at lette sin hat for deres præstation og råbe i respekt efter dem. Jeg tvivlede selv på, om de kunne holde kadencen, og det har de bare modbevist. Igen – respekt.
Brøndby har i lang tid ligget til at kunne nå deres minimumssanktion, nemlig at få bronze, men de har bare haft en rigtig svær tid med et trænerskift, fordi bestyrelsesformanden, Jan Bech Andersen, dummede sig og offentligt kritiserede daværende træner, Thomas Frank, og de udskejelser har kostet. Det er i forhold til sidste sæson status quo, og jeg synes, at det er negativt, at man med et relativt stort forbrug ikke har udviklet sig bedre.
Det er let for AaB at skuffe med den femteplads, de ender på, fordi der eksternt igennem lang tid har været den oplevelse, at AaB bør ligge på en topplacering, men når man kigger på deres spillermateriale, synes jeg, at det har været imponerende høje placeringer, de har opnået i de seneste år. De har klaret sig nogenlunde i denne sæson.
Borring-Keller-problematikken har givet en masse turbulens i Randers, og Colin Todd, der ellers har været urørlig i en periode, blev udsat for kritik og har været i en vanskelig, vanskelig position med et hold, der spiller for spiller ikke ville være en naturlig del af top fire. De har gjort det hæderligt i denne sæson.
OB er blevet bedre end sidste sæson. Helt bestemt, men jeg synes stadig, de burde være blevet bedre, end de er. Offensivt har de spillere, som hører til i toppen af dansk fodbold. Deres udfordring er helt klart deres defensiv. De har et uindfriet potentiale.
FC Nordsjælland leverede en god præstation i sidste sæson med en sjetteplads, og det er tydeligt at se, at klubben med Kasper Hjulmand har brugt det her forår på at implementere nye spillere og sammensætte en stil, hvor resultatet ikke er altafgørende. Så de har givet køb på placeringen.
Oprykkerne fra Viborg har klaret sig rigtig flot og klaret frisag tidligt, og i deres bedste periode synes jeg, at de var klart forstærket af Osama Akharraz. Jeg synes også, at man kan se, at de nu lider under hans fravær.
Jeg må bøje mig for, at AGF efter pokalfinalen har løftet sig og fået en tro på egne evner, men når det er sagt, synes jeg ærligt talt ikke, at holdet har præsteret bedre, end tabellen viser. AGF har haft en dårlig sæson, Esbjerg har været dårligere, og Hobro har været klart dårligst.
Og dermed når vi så også ned til, hvem der i mine øjne har klaret sig dårligst. Esbjerg og AGF deler førstepladsen på den negative forventningsskala.
