Ny opgørelse fra Arbejdstilsynet om landets hospitaler afslører, at læger og sygeplejerskers travle hverdag går ud over patientsikkerheden

Sygeplejersker og læger på landets hospitaler har fået så travlt, at det nu går ud over patienterne. Det viser tilsynsrapporter fra Arbejdstilsynet, som BT har fået aktindsigt i.

BT har gennemgået rapporterne, og her fremgår det bl.a., at patienter må vente op til 16 timer på bare at blive tilset af en læge, og at deciderede fejl bliver fremprovokeret af et hidsigt tidspres blandt personalet.

BT har fået samtlige af Arbejdstilsynets tilsynsrapporter, der omhandler i alt 183 påbud på hospitaler i Danmark fra 1. januar 2012 til februar 2013.

I samme periode har hverdagen for hospitalspersonalet været ren og skær overlevelse. Flere af de små lokale danske hospitaler lukkes til fordel for nye, store supersygehuse. Og som medierne har fortalt adskillige gange henover vinteren, hober patienterne sig op på de hospitaler, der er tilbage.

I søndags stod tre sygeplejersker og to læger frem i BT og fortalte, hvordan de store problemer i hospitalsverdenen i lang tid har presset dem, hver dag de går på arbejde. Nogle gange har patientsikkerheden været i fare, advarede de. Og det bakkes altså nu op af gennemgangen af sagerne fra Arbejdstilsynet.

Uacceptabelt

Erik Bach, der er formand for mere end 1.500 medlemmer i Patientforeningen, mener, at forholdene er forkastelige.

- Det er uacceptabelt, hvis patienterne ikke kan blive behandlet ordentligt. Vi er alle sammen tvunget til at være medlem af den samme sygeforsikring, og når den så viser sig ikke at fungere, så skal politikerne tage affære. De skal bede regionerne om, at leve op til deres ansvar og kvalitetssikre hospitalsbehandlingen, siger han.

Når Arbejdstilsynet kommer rundt på landets hospitaler, er de særligt opmærksomme på risikofaktorer som store arbejdsmængder og tidspres blandt medarbejderne, siger Thomas Nygaard Christensen, tilsynschef i Arbejdstilsynet.

Kan ikke undgå fejl

- I de tilfælde, hvor vi har truffet afgørelse om stor arbejdsmængde og tidspres og derved stressbelastninger for hospitalspersonalet, har der ikke været en ordentlig balance mellem kravene i det daglige arbejde, og de ressourcer der har været til rådighed.

Formand for Danske Regioner, Bent Hansen (S), erkender, at hospitalerne er pressede for tiden. Han mener dog, at man aldrig helt kan undgå fejl, når mennesker har med komplicerede sygdomme at gøre.

- Og når der så samtidig er mange patienter, så kan der ske fejl, siger han.

 Med alle disse fejl i baghovedet, kan danske patienter så føle sig sikre på behandling på de danske hospitaler?

- Ja det kan de. Vores kvalitetsrapporter viser lige nu, at de rigtig syge i højere grad overlever. Men der er ingen tvivl om, at der altid vil være ting man kan gøre bedre, som de her rapporter fra Arbejdstilsynet også påpeger, siger han{embedded type="node/polls" id="24770680"}


BT bringer her et udpluk af tilsynsrapporterne:

Hospital: Hillerød Hospital
Dato: Tilsynsbesøg 8. oktober 2012 i akutmodtagelsen.

Personalet oplyser, at kravet om, at behandlingen i skadestuen skal være påbegyndt inden for fire timer, er vanskelig at overholde, og der går ofte længere tid. Personalet oplyser også, at krav om måling og registerering af vitale værdier på patienterne jævnligt ikke overholdes, eller slet ikke bliver taget. Flere yngre læger på hospitalet oplyser, at patienter, der egentlig skal triageres (vurderes) efter senest et kvarter, jævnligt må vente 6-16 timer, før de bliver tilset af en læge.
Arbejdstilsynet har vurderet, at der er en række arbejdsmæssige konsekvenser af det øgede arbejdspres, der kan have alvorlige og uacceptable følger for patienterne.

Hospital: Sygehus Syd - Nykøbing Falster Sygehus
Dato: Tilsynsbesøg i september og oktober 2012 i akutafsnit.

Medarbejderne oplyser, at der sker mange utilsigtede hændelser (fejl) pga. for stort arbejdspres, og at hændelserme sjældent bliver indberettet p.g.a. manglende tid.
Personalet oplyser bl.a. følgende eksempler:
- En patient blev udskrevet med forskellige ordinationer på den samme medicin.
- En patient fik en forkert sygeplejerapport med hjem.
- En anden fik ikke medicin med hjem.
- Derudover forklarer personalet, at travlheden bl.a har de konsekvenser, at patientplejen omkring den personlige hygiejne er skåret meget ned.

Hospital: Regionshospitalet Randers
Dato: Tilsynsbesøg i februar 2012 på ortopædkirugisk afdeling

Arbejdstilsynet skriver i sin afgørelse, at arbejdsmængden er så stor, at opgaver ikke bliver løst til tiden, hvis de overhovedet bliver løst og at arbejdet ikke udføres i den forventede kvalitet.
- Der er uacceptable arbejdsmæssige konsekvenser på grund af utilsigtede hændelser (fejl), såsom at man glemmer at ringe til hjemmeplejen, glemmer at give patient besked mv. og fejlmedicinering, som kan have alvorlige konsekvenser for patienterne.
Det beskrives også, at afdelingen er præget overbelægning. Den er normeret til 30 patienter, men der er normalt mere end 40. Og det er forekommet, at der har været 50 patienter på en gang.

Hospital: Aalborg Sygehus Syd
Dato: Tilsynsbesøg i april og maj 2012 på øre, næse- og halskirurgisk afdeling.

Der er konstateret en række alvorlige arbejdsmæssige konsekvenser af stor arbejdsmængde og tidspres - bl.a. intensivering af arbejdet (opskruet tempo), flere fejl og forglemmelser, manglende afholdelse af pause samt arbejdsopgaver, som ikke nås eller ikke nås inden for den afsatte tid.

Hospital: Odense Universitetshospital
Dato: Tilsynsbesøg i august 2012 på afdeling R (kræftafdelingen)

Arbejdstilsynet konstaterer, at vilkårene på afdelingen giver risiko for fejl, da medarbejderne har svært ved at koncentrere sig i længere tid ad gangen. Medarbejderne forklarer Arbejdstilsynet, at der er sket reelle fejl grundet koncentrationsbesvær.
Derudover er det svært for en del af de ansatte at se, når en patient har trykket på alarmen, fordi man ikke tilstrækkeligt kan se alarmordningens placering.

Hospital: Odense Universitetshospital
Dato: Tilsynsbesøg 16. november 2012 på psykiatrisk afdeling.

Arbejdstilsynet skriver:
- Lægesekretærererne har ikke tid til at udføre arbejde, som har stor betydning for behandlingen af patienterne. De skal bl.a. indtaste behandlingsnoter i patientjournalen. Da arbejdstilsynet kom forbi, lå der 800 noter, der ikke var skrevet ind, og man var tre måneder bagud.

Hvordan er din oplevelse af sygehusene?

Deltag i debatten herunder.