Brian Sandberg blev onsdag opereret for kræft - igen. Og det giver stof til eftertanke hos den tidligere rocker, at kræften nu er vendt tilbage, fortæller han til BT.
Selv om han er i 'bad standing' hos sine tidligere venner i rockermiljøet, er det lægerne på kræftafdelingen, Brian Sandberg frygter mest.
»Jeg kan ikke lade være med at tænke, at det er fortiden, der indhenter mig. Har jeg lavet så meget lort, at jeg skal rammes af det her?«
Det fortalte han til BT i foråret, da han netop havde fået fjernet alle lymfekirtler i venstre armhule.
Sandberg brød for nogle år siden med »brødrene« i Hells Angels og meldte sig i stedet ind hos rivalerne i Bandidos, men i 2015 blev han smidt ud af klubben. Sandberg havde nemlig sendt sjofle SMS'er til et andet bandemedlems eks-kone. Siden har han været i såkaldt 'bad standing.'
Det var også i 2015 - kort efter bruddet med Bandidos - at den tidligere rocker fik konstateret modermærkekræft på ryggen. Mange år med op til fem daglige besøg i et solcenter hævnede sig, og under hans mange tatoveringer opdagede lægerne, at et ondartet modermærke havde vokset sig større.
Det er to år siden nu. I foråret fik han så som sagt fjernet alle lymfekirtlerne under venstre arm, fordi lægerne vurderede, at der var 50 procents risiko for, at kræften havde spredt sig hertil. Siden har han arbejdet hårdt på at genoptræne armen, men en rutinescanning i sidste uge viste, at kræften havde bredt sig til den ene lunge, og onsdag blev så han opereret igen.
»Jeg tænker, at det er noget lort. Men jeg vil ikke bukke under for det her, jeg vil kæmpe videre og følge mine kontroller. Jeg er meget, meget glad for de dygtige læger, vi har.«
Sådan siger Brian Sandberg dagen efter, han for anden gang er blevet opereret for modermærkekræft.
»Nu er det to år siden, jeg fik modermærkekræft, og man siger, at det vender tilbage efter to år, og det er så også det, det har gjort her,« konstaterer han og tilføjer:
»Så jeg håber, at der ikke er mere nu. At det er sidste gang.«
Efter operationen i foråret havde Sandberg selv en fornemmelse af, at lægerne havde fjernet 'den sidste rest af ondskab,' som han selv beskrev det. Nu ved han, at det ikke var tilfældet:
»Jeg kan ikke som sidste gang sige, at 'nu kommer det nok ikke igen'. Nu bliver jeg nødt til at lære at forvente, at det nok kommer igen, at der måske godt kan dukke noget op igen,« lyder det nøgternt fra sygesengen på Rigshospitalet, hvorfra han taler i telefon med BT.
Et liv i overhalingsbanen med sprut, stoffer og damer er nu afløst af hyppige kontrolbesøg på hospitalet og frygten for sygdommen.
»Det er det, der er med kræft. Den er så klam, den sygdom. Man ved aldrig, om det kommer igen. Så må jeg håbe på, at det ikke kommer igen, men de tager det heldigvis i opløbet hele tiden.«
»Hvordan det videre forløb er nu, det ved jeg ikke. Lige nu tænker jeg bare frem til den næste scanning, og så må vi se. Jeg vil ikke gå og tænke for meget over det, for nu er det taget. Det er klippet ud.«
»Jeg er som en bjørn, der bare kæmper.«
