Hvad gør man, når man har trukket sig tilbage fra boksning og har tjent flere penge, end man kan bruge? Man åbner en stripklub i Las Vegas og blærer sig med sine mange penge.
I hvert fald hvis man hedder Floyd Mayweather. Den 40-årige, flamboyante amerikaner, der for lidt mere end halvandet år siden trak sig tilbage fra boksning med en 49-0-statistik, har på det sociale medie Instagram delt en video, hvor han i den grad lever formår at leve op til sit kælenavn 'Money'.
Her går han forrest, mens to kollegaer kører en vogn fuld af pengesedler hen til en bil.
Oprindeligt blev videoen delt af hans nye Las Vegas-stripklub, 'Girl Collection'.
'Floyd Mayweather henter kontanter sammen med nogle tætte kollegaer, da de gør klar til åbningen af hans nye stripklub, 'GIRL COLLECTION',' lyder teksten til videoen.
Floyd Mayweather har på de sociale medier flere gange gjort opmærksom på, hvor glad han er for de penge, han har tjent i løbet af sin boksekarriere. For få dage siden delte han dette billede, hvor han sidder i et privatfly med stakkevis af 100 dollar-sedler i skødet.
Som en ikke overraskende lille detalje på den nye stripklub, der åbnede fredag aften, kører der på flere store tv-skærme sekvenser fra boksestjernes triumfer. Herunder kan du få en lille rundtur (uden letpåklædte dansere).