Det tyske fodbold-ikon Franz Beckenbauer er draget ind i undersøgelsen omkring VM i 2018 og 2022 til henholdsvis Rusland og Qatar.

Den etiske komité i det internationale fodboldforbund (FIFA) har afsluttet en undersøgelse, der bl.a. har kig på Franz Beckenbauers rolle i forbimdelse med tildelingen af VM i 2018 og 2022.

Franz Beckenbauer var medlem af eksekutiv-komiteen i FIFA, som i sin tid besluttede, at slutrunderne skulle afvikles i Rusland og Qatar.

Ud over den tyske fodboldkejser har komiteen også kigget nærmere på formanden for det spanske fodboldforbund, Angel Maria Villar Llona. I fravær af Michel Platini - som FIFA i sidste uge foreløbigt suspenderede - er det reelt Angel Maria Villar Llona, som for tiden er top-boss det europæiske fodboldforbund (UEFA).

Rapporten fra FIFAs etiske komité er allerede færdig, så Beckenbauer og Llona kan ikke gøre andet end at afvente resultatet.

Ender tyskeren og spanieren med at blive kendt skyldige i at have modtaget bestikkelse, kan de blive dømt ude af fodboldverden i en årrække.

Begge nægter sig skyldige i at have gjort noget forkert.

Franz Beckenbauer har tidligere på måneden måtte forsvare sig mod beskyldninger om bestikkelse i forbindelse med tildelingen af VM til Tyskland i 2006. Han var ved den lejlighed formand for den tyske ansøgningskomité, og bestikkelses-pengene skulle være kommet fra en hidtil hemmeligholdt fond.