Her er karaktererne for det danske U21-landsholds indsats mod Tyskland:

Jess Thorup 02

Sparede Højbjerg og smed Fischer på bænken. Havde mange valg, men få var rigtige. For tyndbenet offensiv, og defensiven sejlede.

Jakob Busk 02

Agerede mystisk ved første mål, og burde have haft nummer to. Uden tilstedeværelse i feltet, men spillede sig op til sidst.

Alexander Scholz 00

Havde det voldsomt svært over for en fremragende Amin Younes. Scholz blev overløbet for ofte, og offensivt så vi alt for lidt til ham.

Andreas Christensen 4

God start fra den bedste mand I den danske bagkæde. Men efterhånden som holdkammeraterne gik ned kunne heller ikke ’AC’ holde niveau

Jannik Vestergaard 02

Kaptajnen lod sig overrumple af vennen og holdkammeraten Volland ved tyskernes første scoring og så generelt for langsom ud.

Jonas Knudsen 00

Knudsen var helt overmatchet mod de hurtige og bevægelige tyske offensivspillere. Skulle have for meget hjælp af Sisto.

Jens Jønsson 02

AGF’eren var en overraskelse i EM-truppen, men pludselig fra start mod de stærkeste. Var dog overmatchet i maskinrummet.

Nicolaj Thomsen 7

Nantes må tænke, at de nok skulle have slået til. God start med flot boldomgang, men faldt sammen med sine holdkammerater.

Lasse Vigen 02

Dygtig som bolderobrer, men mindre sikker i sine pasninger end normalt. Kunne have stoppet det første mål med et frispark.

Yussuf Poulsen 00

Puha, Poulsen. Skulle have bragt Danmark foran 1-0 efter et lille kvarter, men ventede for længe. Desværre for mange dårlige aktioner.

Pione Sisto 02

Pålidelig i sit defensive arbejde på nær ved 0-2-målet, men det kostede også muligheden for at udfolde hans spidskompetence i den anden ende.

Nicolai Brock-Madsen 02

Stort arbejde, men viste også, at der er et stykke fra Superliga til Bundesliga. Blev for nemt skubbet ud af balance.