Karrieren er gået i stå for den 18-årige Lukaku efter at Chelsea sidste sommer købte angrebstalentet til klubben for 160 millioner. Den manglende spilletid betyder, at den belgiske landsholdstræner Georges Leekens opfordrer Lukaku til at finde en ny klub, hvis han vil blive inde omkring landsholdet. Et problem som spillerens agent tager seriøst:
- Det er klart, at hvis Romelus situationen ikke ændrer sig, så bliver vi nødt til at se os om efter en løsning. Chelsea vil gerne låne ham ud til et andet Premier League-hold, helst i eller omkring London, så de kan holde øje med hans udvikling, udtaler Lukakus agent Christophe Henrotay
I går mødtes Lukaku ifølge Daily Mail med Chelsea-ledelsen i Paris. Flere udenlandske klubber, heriblandt Borussia Moenchengladbach og Lazio er interesserede i at låne Lukaku. Chelsea håber dog at kunne sende Lukaku til enten Fulham, Bolton, Everton eller QPR.
Overfor Daily Mail bekræfter Lukaku, at han godt kunne tænke sig mere regelmæssige optrædener på Stamford Bridge.
- Noget bliver nødt til at ændre sig. Jeg har udviklet mig som spiller siden jeg kom til Chelsea, fordi jeg træner med af de bedste spillere i verden. Men jeg savner virkelig stemningen på stadion og opbakningen fra publikum.
Den unge angriber er dog overordnet fortrøstningsfuld i forhold til at skulle finde i en klub.
- Jeg har læst, at klubberne står i kø for at låne mig, og det er rigtigt. Jeg har endda hørt, at Anderlecht vil have mig tilbage, men jeg tager til den klub, som vil have mig mest, siger Lukaku til Voetbal International. I samme forbindelse understregede Lukaku i øvrigt, at forholdet til Chelsea-manager Andre Villas-Boas er fint.
- Jeg har ikke noget problem med ham. Han er under et meget stort pres, slutter Lukaku.
Lukaku har i alt spillet 10 kampe for Chelsea i denne sæson – langt de fleste dog som indskifter. Angriber mangler dog stadig at score for sin nye klub.