Volden og angrebene er langt fra aftaget i Syrien. De seneste dages kampe har kostet mange mennesker livet, og selv om det tidligere er mislykkedes Den Arabiske Ligas fredsobservatører at neddysse volden, vil de nu forsøge igen. Det skriver Reuters.

De arabiske udenrigsministre mødes søndag i Kairo for at diskutere et forslag til en fælles observatørfront mellem FN og ligaen, eller om de helt skal holde sig ude af Syrien.

LÆS MERE:

LÆS MERE:

- Der er et forslag fra generalsekretæren for Den Arabiske Liga om at lave en fælles mission for Syrien, som er koordineret med FN, og det vil blive præsenteret på det planlagte møde med de arabiske udenrigsministre på søndag i Kairo, siger ligaens næstkommanderende, Ahmed Ben Helli.

Den mission, der blev sat i værk i december, har været dybt kritiseret af den syriske opposition for ikke at bringe frem med sig. Tværtimod.

LÆS MERE:

LÆS MERE:

Den Arabiske Ligas generalsekretær, Nabil Elaraby, mener, at der allerede i denne uge kan sendes en ny mission til landet, men den skal være større end den første, bedre udrustet og tage af sted med et anderledes, mere støttende mandat i ryggen. Der mangler altså international opbakning, mener han.

Rusland og Kina har ifølge Elaraby tabt anseelse i den arabiske verden efter deres veto mod FN-resolutionen for Syrien, som betød, at et samlet FN ikke kunne opfordre den syriske præsident Bashar al-Assad til at træde af og overlade magten til sin vicepræsident.

LÆS MERE:

LÆS MERE: