Det er snart 300 år siden, Holberg skrev komedien om Erasmus Montanus, der vender hjem til sin fødeegn efter at have studeret i København. I hovedstaden lærte han bl.a. at Jorden er rund, og den viden ønsker han at udbrede.

Men de gamle venner bryder sig ikke om Erasmus’ arrogance og påstande. De ved jo nok bedre. Og derfor må han tvinges til at sige, at ’Jorden er flak’, ellers mister han både venner og kæreste.

Jeg har altid elsket historien, fordi der er noget jantelovs-komik over den. Hvor irriterende den bedrevidende Erasmus end måtte være, så repræsenterer han jo dem, som vi andre tåber i virkeligheden kan lære noget af. Og tåbelige er vi desværre stadig i vid udstrækning. Her er et par nutidige eksempler:

På et lager ligger tusindvis af smukke, velforarbejdede sælskind fra grønlandske sæler. De er fanget på gammeldaws facon, og kødet er blevet spist. Grønlænderne er nødt til at skyde sælerne for at holde bestanden nede. Det er en del af det naturlige kredsløb på de breddegrader. Det er økologisk og politisk korrekt. Hvis det da ikke lige var fordi, vi opfatter det som politisk ukorrekt at gå med pels. Vi har stadig Greenpeaces billeder på nethinden af canadiere, der maltrakterer forsvarsløse babysæler. Derfor vil vi ikke købe skind, hvorfor Grønland mister masser af penge, hvilket igen går ud over det sociale miljø deroppe. Det har været skrevet og sagt før, men vi gider ikke lytte, for vi ved jo bedre.

Så var der historien om Thor Pedersen, der lod lyset brænde hele natten. Var det en tåbelig udtalelse? Ja. Men den var det sådan set kun, fordi man glemte mellemregningen: Elektricitet produceres hele døgnet. Også om natten. Uanset om den bliver brugt eller ej. Thor Pedersen betalte for sin el, sagde han, men dermed kom han til at fremstå som en rig idiot, der gav fingeren til klimadebatten. Ingen fandt det relevant at fortælle om fordelene ved den el, der produceres om natten. Vi vidste jo nok, hvad der er ret og vrang.

Der findes masser af eksempler – sikkert også bedre end mine. Somme tider laver vi så meget røre i vandene, at politikerne må bøje sig for folkets vilje. Også selvom vi – pøbelen – taler mod bedre vidende. Og det er jo egentlig ærgerligt.

Jeg har en ven, der ved hjælp af simpel teknologi har fundet en løsning på et af de store klimaproblemer. Han har videnskaben på sin side, men hans problem er, at han er to skridt foran udviklingen. Havde han været ét skridt foran, havde det været genialt, men to skridt betyder, at det er alt for svært at forstå for de fleste og derfor nemmere for os at kategorisere som tosset. Derfor skriver aviserne ikke om det, og politikerne vil ikke røre ved det.

Vi holder fast i, at Jorden er flak. Det kan vi forstå, og det kan vi kommunikere. Men jeg er så bange for, at mine børnebørn engang vil bebrejde mig og min generation, at vi stædigt holdt fast i vores egen indforståede logik og ikke lyttede til nutidens Erasmus Montanus’er.

Læs ugens brev:

Brevkassen: Jeg er ufrivillig barnløs »

Har du et spørgsmål til Annette? Skriv til heick@bt.dk.