ANALYSE

Sidst der var møde i regeringens vigtigste udvalg, koordinationsudvalget, snakkede embedsmændene om, at det var længe siden, der havde været en så hyggelig stemning i det udvalg.

Måske tænkte de tilbage på dengang, Helle Thorning-Schmidt, Margrethe Vestager og Annette Vilhelmsen sad der, og stemningen måske var en kende mere giftig.

Men faktum er i hvert fald, at de tre partiformænd, Lars Løkke Rasmussen, Anders Samuelsen og Søren Pape Poulsen har det godt sammen for tiden. De sender f.eks. små sjove bemærkninger til hinanden på sms - også om den vigtige åbningstale, Lars Løkke holdt sidste tirsdag.

»Esbjerg Gymnasium. En blæsende dag i september,« startede den. Et dårligt forsøg på at skabe nærvær, der minder om Helle Thorning-Schmidts åbningstale i 2012:

»Lad os tage en dreng på 13 år, der går i 7. klasse. Han kan for eksempel hedde Emil.«

Rundt om ved tv-skærmene sidder folk og venter med en vis spænding på, om det er en af de taler, hvor der kommer nyheder - hvor der bebudes reformer, eller bare en af »her går det godt«-talerne.

Det var mest det sidste, og ingen af de ministre, jeg snakkede med efter talen, kunne komme i tanker om noget nyt i den.

Men det går faktisk godt i Danmark. Meget godt endda. Økonomien har det fint. Arbejdsløsheden er historisk lav. Asylpresset er lettet. Vi skal igen til at bekymre os om boligbobler i storbyerne, det er et luksusproblem.

Og Lars Løkke sagde da også: »Dansk økonomi er bomstærk. I årene frem mod 2025 bliver vi rigere. Vi har et ekstra råderum i den offentlige økonomi på 36 mia. kr. De penge skal vi bruge klogt.«

Oppositionen synes ikke, det er klogt at bruge 7 mia. af råderummet på skattelettelser, men det behøver Løkke ikke bekymre sig så meget om. Skattelettelser er som regel populære, og med DFs hjælp kommer de til at ligge i bunden.

Den gode økonomi er ikke kun godt for borgerne, men også for regeringen, som nu er begyndt at tro på, at blå blok kan vinde næste valg og at Lars Løkke kan få en periode mere som statsminister, selv om han gik 13 mandater tilbage sidste gang, og hans popularitet er historisk lav. Derfor er al snak om hvem, der skal tage over efter Løkke også forstummet, for det kan have lange udsigter. Blandt andet derfor hygger de sig i K-udvalget.

Men Løkke går et bøvlet efterår i møde.

Bilforhandlingerne tog næsten fire uger, og det var den lette ting. Derefter kommer vækstpakke, skattelettelser, forsvarsforlig og finanslov. Skat bliver en hård nød at knække. DF er ikke kun optaget af, at skattelettelserne skal være i bunden, men også af hvordan finansieringen strikkes sammen. Og hvis det bliver et stort problem, kan det ende med, at skatteforhandlingerne rodes sammen med finanslovsforhandlingerne, hvilket sikkert vil give DF en endnu bedre forhandlingssituation.