Den europæiske kometlander Philae hoppede af kometen hele to gange før endelig landing i aftes og står ikke ordentlig fast, bekræfter rumteknikere.

Alt er ikke jubel og glæde, efter at det lille europæiske rumfartøj Philae onsdag eftermiddag foretog verdenshistoriens første kometlanding.

Alt tyder nemlig på, at det vaskemaskinestore kometlaboratorium ikke står ordentlig fast på overfladen af den fire kilometer brede komet 67P, der aktuelt roterer rundt godt 500 millioner kilometer ude i solsystemet.

Læs også:

- Vi landede måske ikke én gang. Vi landede to gange, sagde det europæiske rumagentur ESAs kometlandingschef Stephan Ulamec onsdag aften til den internationale presse.

Senere analyser indikerer tilmed, at Philae landede på kometoverfladen hele tre gange og brugte omkring to timer på at falde til ro i det forholdsvis flade landingsområde Agilkia på toppen af det mindste af kometens to markante fremspring.

Tidsrummet mellem første og anden landing var på ca. to timer, mens der gik omtrent ti minutter mellem anden og tredje landing deroppe.

Læs også:

Målinger indikerer yderligere, at fartøjet er gledet i det efter alt at dømme fnuglette støv på kometoverfladen og har drejet rundt om sig selv.

Årsagen er først og fremmest, at to harpuner, der skulle fyres ned i den bløde overflade og dermed forankre Philae til kometen, svigtede.

Men det skyldes også, at en dyse på toppen af Philae - en 'nedskubber', der skulle give fartøjet det afgørende puf ned mod overfladen - ikke virkede.

Dermed kunne landingsfartøjet udelukkende forlade sig på tre isskruer, der fra teleskopbenene borer sig ned i overfladen - samt på den minimale tyngdekraft deroppe.

Her på Jorden vejer Philae ca. 100 kilo, men på grund af kometens lave masse vejer den kun omkring et enkelt gram oppe på det lille himmellegeme.

Ifølge Twitter-opdateringer og pressereferater har den usikre landing 'lagt en skygge over festlighederne' i ESAs kontrolcenter i Darmstadt, Tyskland.

På et pressemøde torsdag ventes ESA at kunne give nye oplysninger om Philaes skæbne.

Allerede onsdag aften blev det diskuteret, om det ville være muligt at genaffyre harpunerne for at forankre fartøjet til 'den beskidte snebold' - en ofte anvendt betegnelse om kometer.

ESA har endnu ikke offentliggjort kometbilleder optaget af Philae efter landingen - kun af øjeblikkene kort før landingen.