Verdenshistoriens første landing på en komet er en realitet. Rumfartøjet Philae er efter alt at dømme landet sikkert på sit lille mål 510 millioner kilometer ude i rummet.

Øjeblikket, som astronomer og rumforskere har ventet på i mere end ti år, er nu en realitet:

Den europæiske kometlander, Philae, er efter alt at dømme landet med succes midt i et stærkt fremmedartet landskab på den lille komet, 67P, der aktuelt drøner rundt 510 millioner kilometer fra Jorden.

Det blev bekræftet af stærkt lettede og jublende chefer og teknikere i det europæiske rumagentur ESA klokken 17.04 onsdag, skriver b.dk.

Dermed må det være lykkedes for det cirka 100 kilo tunge og vaskemaskinestore landingsmodul at hage sig fast i kometoverfladen med to harpuner og skrue sig ned i isen for at undgå at svæve bort.

På grund af kometens yderst svage tyngdefelt vejer Philae i praksis kun et enkelt gram på overfladen af det cirka fire kilometer brede og ti milliarder ton tunge himmellegeme.

»Den tekniske bedrift er enorm,« siger astrofysiker ved Niels Bohr Institutet, Anja C. Andersen, der har fulgt intenst med i den nervepirrende landing.

»Det er væsentligt sværere at lande på en lillebitte komet, der drøner af sted ude i rummet, end på en stor planet med masser af tyngdekraft. Det er nærmest ren Star Trek det her.«

På grund af den enorme afstand i tid og rum gik der 28 minutter og 20 sekunder fra landingen derude, til at man via radiosignaler til Jorden fra Philae og Rosetta havde modtaget bekræftelse på landingen.

Før landingsbekræftelsen var nervøsiteten nærmest fysisk håndgribelig i ESAs kontrolcenter i Darmstadt, Tyskland.

Kort før Philae onsdag formiddag blev koblet fra sit moderskib Rosetta og indledte sit syv timer lange fald mod kometen, fik kontrolcenteret melding om en potentiel fejl, der kunne forøge risikoen for en mislykket landing på det arrede og isfyldte himmellegeme.

Øverst på Philae sidder en lille dyse - en nedskubber - som lige før landingen skulle udsende et gaspuf for at skubbe landingsmodulet ned mod kometoverfladen. Målinger viste imidlertid, at dysen tilsyneladende ikke fungerede.

Det forøgede risikoen for, at Philae bare vil glide eller hoppe af på overfladen af kometen. Og dermed ende sine dage som en formålsløs og evig rejsende i solsystemet.

Men nu peger alt heldigvis på, at Philae ved hjælp af sine mange instrumenter kan indlede sin afdækning af kometens mange hemmeligheder, herunder om den rummer aminosyrer, det vil sige byggesten til liv.

Philaes batterier har kraft nok i sig selv til at holde instrumenter og kameraer gående i cirka 65 timer. Men forventningen er, at den er landet et så solbeskinnet sted, at den ved hjælp af sine solpaneler kan sikre konstant genopladning af batterierne.

Er det tilfældet, ventes den at kunne fortsætte sine analyser, blandt andet med direkte boreprøver i kometoverfladen, helt frem til marts næste år. På det tidspunkt vil kometen være så tæt på Solen, at elektronikken i Philae sandsynligvis vil brænde sammen.

I løbet af onsdag aften ventes ESA at offentliggøre verdens første panoramabilleder direkte fra overfladen af en komet.