30 egyptere og 15 franskmænd var blandt flypassagererne
EgyptAir mener ikke, at der var danskere om bord på forsvundet fly.
EgyptAir mener ikke, at der var danskere om bord på forsvundet fly.
Paris: Det egyptiske flyselskab Egyptair siger, at der var 30 egyptere og 15 franskmænd samt en brite, en belgier og en canadier blandt de ombordværende på forsvundet fly.
Ifølge EgyptAir var der umiddelbart ingen danskere om bord på flyet.
I en erklæring fra flyselskabet hedder det, at der også var en algerier, to irakere, en kuwaiter, en saudiaraber, en tchader og en sudaneser.
Frankrigs præsident, François Hollande, vil inden for kort tid tage kontakt til Egyptens præsident. En talsmand for den franske regering siger, at intet kan udelukkes omkring årsagen til, at flyet er forsvundet.
/ritzau/AFP