Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Så tog han alligevel fusen på os alle fra sin plads i himmeriget, Kim Larsen. Selvom hans manager for nylig bedyrede, at den sidste sang med nationalskjalden var udsendt, er et nyt album på gaden.

'Sange Fra Første Sal' hedder pladen, og den kommer til at gå over i dansk musikhistorie.

Ikke for sangene, men på grund af pladens tilblivelse, der giver et helt unikt og personligt indblik i Kim Larsens sidste tid, inden han døde 30. september sidste år.

Kim Larsen var alle dage et dybt privat menneske, og hans liv med familien i lejligheden på første sal på Claus Bergs Gade i Odense var lukket land for offentligheden.

Og netop lejligheden og familien spiller en central rolle på 'Sange Fra Første Sal'. Stort set hele albummet er optaget i Kim Larsens stue på netop første sal sammen med sønnen Hjalmer, der selv er i gang med en kometkarriere, og Larsens mangeårige manager, Jørn Jeppesen.

Kim Larsens hustru Liselotte Kløvborg har taget fotoet til albumcoveret, der er historisk. Aldrig har vi set Larsen i privat regi på egen matrikel sammen med sine kære. Godt nok er billedet taget i behørig afstand nede fra gaden, men alligevel. Det er stort at få lov at stå dernede og kigge op.

Larsens yngste søn, Lui, spiller også en rolle. Ikke med musikken, men han stod for at slæbe udstyr og andet praktisk. Lønnen var en øl med ’bandet’, når eftermiddagens indspilninger var overstået.

Med andre ord blev Kim Larsens musikbutik til et familieforetagende til sidst. Langt fra tidligere tiders prof-indspilninger med Kjukken og hans mangeårige producer Poul Bruun.

Så allerede inden første skæring er hørt, er jeg rørt over at få lov at kigge ind ad brevsprækken og se Larsen som familiefar og ægtemand.

Men så til sangene, der kredser om ungdommen, kærlighed, moderne kvinder og det uundgåelige: Døden.

Sange Fra Første sal er skrabet instrumenteret med trommemaskine og akustisk guitar, så pladen får et skitseagtigt og råt udtryk.

De ufærdige sange er både en styrke og en svaghed på pladen.

Det bakker op om den fortælling, albummet giver os, men Larsen havde i sit livs efterår sine stærkeste melodier bag sig, og det præger også denne udgivelse.

Første nummer er ’Den Store Dag’. Larsen kigger i sit livs sidste tid tilbage på ungdommen. For uden fortiden er der ikke nogen nøgle til fremtiden, sagde Larsen engang. En af albummets stærkeste tekster om en sårbar ung mand på vej ud i livet.

Larsen kredser igen om ungdommen i 'En Brøkdel Af Et Sekund', og man mærker tydeligt en mand, der brugte sin sidste tid på at reflektere over livets forår, som han også gør i den nye biografi 'Mine Unge År' af Jens Andersen, der blev til i samme periode som albummet.

Og hvor er det stort at høre Hjalmer synge kor på sin fars numre.

Også nummeret 'Brønshøj-Husum Ungdomsklub' giver som biografien et billede af en usikker mand, der ikke havde det store held med damerne i de år.

Larsen er klassisk Kim på 'Frakken' og Fætter Fritz'. Personlig bliver han igen på 'Wunderkind', og er der en lille hilsen til Hjalmer, som er ved at erobre popscenerne?

»Hvis du vil i verden frem, forstår jeg det så gerne. Men verden har mere brug for dig end endnu en verdensstjerne.«

På 'Miss Måneskin' hylder Larsen sin muse. Sangen kan meget vel være tilegnet kvinden i hans liv, Liselotte Kløvborg. De fik 24 år sammen. Og »de skal altid mødes igen,« lyder det fra Kim Larsen.

Vi bliver heller ikke snydt for en kommentar til tidens tendenser. Denne gang er det den moderne kvinde, som Larsen synger om på ’Dagens Mand’.

Typisk Larsen, der har opdaget, at pigerne giver drengene baghjul ude på uddannelsesinstitutionerne.

Et stort højdepunkt på pladen er nummeret 'Koppen Med Den Skårede Hank'. Alene titlen er virkelig smuk, og det er dybt bevægende at høre, at Larsen tilsyneladende vidste, at han nærmest var i ude i forlænget spilletid »Min tid den er forbi, men jeg er her endnu,« synger han.

Sidste nummer er endnu en afskedshilsen. ’Nu Dufter Tjørnen’ med tekst af Harald Herdal runder pladen af:

»Hør nattergalen, hør hvordan den synger, som tiden var knap. Som hastede det, det samme, du, er jeg begyndt at føle nu.«

Med andre ord: Larsen vidste, at enden var nær.

Hvis man skal have den optimale oplevelse ud af Sange Fra Første Sal, gælder det om at lytte efter. Teksterne er langt hen ad vejen det mest interessante.

Melodierne på pladen er hurtigt glemt, det samme er den skrabede musik, og det gør desværre kun pladen til en middelgod oplevelse.

Men ordene er der, hvor man altid har kunnet komme ind i Larsens mytiske privatliv. Og sjældent har han vist os så meget.

Andre læser også