Hvorfor skal DR egentlig altid være så mørk og socialrealistisk?
Det er sjovt, hvordan TV 2 og DR nærmest har aftalt at stå for hver sin måde at lave tv-serier på. Hvor der eksempelvis altid er sol og sommer i 'Badehotellet', er grundtonen mere alvorlig ovre på DR, når de sender 'Når støvet har lagt sig', 'Herrens veje' og senest den netop afsluttede 'Ulven kommer'.
Nu er det blevet julekalender-tid, og også her er kontrasten tydelig: TV 2 sender – eller snarere genudsender – 'Juleønsket' i varme, hyggelige farver tilsat Rasmus Seebach-musik, mens DR sender den helt nye 'Julefeber' i mørke, seriøse farver med Oh Lands melankolske titelsang som lydtapet.
Hver sin smag, og hvis man i år vælger at følge med i DR's 'Julefeber', så virker julekalenderen ud fra første afsnit, trods sin mørke indpakning, heldigvis lovende og fuld af både humor og julemystik.
I første afsnit fik vi præsenteret den 13-årige Bjørn og hans søde, men også irriterende lillesøster. Som sådan et klassisk julekalender-søskendepar.
Vi fik også præsenteret børnenes velmenende, men også på sin vis triste far, der kæmper med at holde styr på familien efter moderens død.
Joachim Fjelstrup, der indtil nu har haft mindre roller i forskellige tv-serier, kom stærkt fra land og kan med sin tragikomiske far-karakter gå hen og blive julekalenderens helt store stjerne. Det var sjovt, hvordan han i første afsnit både som en anden Peter Pan skøjtede hen over virkelighedens barske realiteter og så alligevel måtte trække stikket til sidst og overlade putningen af lillesøster til storebror Bjørn.
Den sidste hovedkarakter, der blev præsenteret i det første afsnit, var gode gamle Bodil Jørgensen (hun er jo faktisk kun 59 år) som familiens småskøre mormor.
Bodil Jørgensen virker både sød og som en slags uigennemskueligt vis, ældre dame, som børnene formentlig kommer til at kunne læne sig op ad i faderens mentale fravær i løbet af december.
Vi ved endnu ikke, hvilket eventyr der venter familien. Bjørn bærer rundt på et juletraume – formentlig som konsekvens af moderens død – og kan ikke styre sin krop, når han hører julemusik, og samtidig flytter familien ulovligt ind på Det Kongelige Teaters loftrum. To fine udgangspunkter for en historie, der kan gå i flere retninger.
Man kan smile over den uheldige feber-titel i en coronajul, hvor de fleste netop frygter at blive syge, men sådan er der så meget, man kan blive krænket over, og her er vi forhåbentlig i petitesse-afdelingen.
'Julefeber' kom i hvert fald fint fra land med varsling om masser af julehygge, mystik og et fint hold skuespillere, der forhåbentlig kan samle danskerne foran tv'et den kommende måned.
Vi må se, hvordan det udvikler sig...
