Bodil Jørgensen regner med at blive dement: Har nedskrevet aftale om aktiv dødshjælp med sin mand

Selv om det er otte år siden, at hun mistede sin mor, husker hun det gradvise tab, der gik forud. Hvordan bid for bid af dét menneske, hun kendte allerbedst, svandt ind for øjnene af hende.

»Det var hårdt at se hende forsvinde. Så jeg kan godt selv frygte at blive ramt af demens,« siger den populære skuespiller Bodil Jørgensen.

Måske har du allerede set hende flere gange i rollen som den finurlige mormor med særlige evner i DR's nye julekalender 'Julefeber'. Og 59-årige Bodil Jørgensen lægger ikke skjul på, at budskabet i julekalenderen har en særlig betydning for hende. Der trækker tråde til hendes eget liv og egen mor.

»For den handler om, at der er en anden magisk virkelighed bag virkeligheden. Og det synes jeg, er et smukt budskab,« siger Bodil Jørgensen, hvis karakter i julekalenderen er indlagt på plejehjem med demens. Som også Bodil Jørgensens mor var det.

»Det er lidt pudsigt, at hun i historien hedder Rigmor. Som min mor og min datter hedder. Det var ekstra rørende for mig,« fortæller Bodil Jørgensen, hvis datter netop er opkaldt efter sin mormor.

»Da min lille Rigmor kom til verden, var min mor begyndende dement, og Rigmor nåede at blive tre år, inden mor døde. De var nogenlunde jævnaldrende de to, var på samme niveau, opfattede verden på samme måde. Og det var utrolig livgivende at opleve, at der på den måde var et særligt bånd mellem dem.«

Det var i 2006, at hjemmeplejen insisterede på, at hendes mor skulle på plejehjem.

I tidligere interview har Bodil Jørgensen fortalt, hvordan det i barndomshjemmet i Vejen blev sværere og sværere for hendes far at passe moren, som begyndte at rumstere ved kaffemaskinen midt om natten, som lagde mad i æsker og stillede dem de mærkeligste steder.

Alligevel var det meget mod sin vilje, at faren sagde ja til i første omgang en aflastningsplads. Som snart blev permanent.

Moren var ude af sig. Var ulykkelig over at være adskilt fra den mand, hun havde delt det meste af sit liv med. Og i efteråret 2012 blev adskillelsen fuldstændig, da Bodil Jørgensens far pludselig døde.

»Han havde altid forestillet sig, at han skulle sende min mor af sted. Nu blev det omvendt. Der var mange, der sagde, at der ikke var nogen grund til, at min mor skulle med til begravelsen. At hun ikke ville opfatte det. Men det kunne vi allesammen se, at hun gjorde.«

»Og Rigmor – min lille Rigmor – sad oppe hos den gamle Rigmor i hendes kørestol og holdt hende i hånden, da far blev begravet. Det var simpelthen så fint,« fortæller Bodil Jørgensen. Hvis mor døde kort tid efter.

»Hun døde af sorg over, at min far ikke længere kom og besøgte hende. 'Dér kan I se, man kan stadig dø af ulykkelig kærlighed', sagde præsten i sin tale. Det var meget smukt. Og det er lidt dét, julekalenderen handler om. At der gemmer sig små rørende historier indenunder.«

Selv om Bodil Jørgensen erkender, at det var hårdt at være vidne til demensens indhug i morens personlighed, mindes hun også tiden med stor ømhed.

For den gav hende mulighed for at 'betale tilbage'. Hun blev dén, der var noget for sin mor.

»Alle de dage, hvor hun har været noget for mig, dem må man aldrig glemme,« siger en rørt Bodil Jørgensen.

»Jeg kan huske, at når jeg redte hendes hår eller klippede hende negle, kiggede hun på mig med stor taknemmelighed. Hun kunne stadig opfatte, at man gjorde noget, som hun kunne lide. Det skal man også huske.«

For i alle de små ting ligger også muligheden for at tage afsked med et menneske.

»En god veninde døde for kort tid siden pludseligt af en hjerneblødning. Hun var kun 58 år. Så selv om min mor var dement, havde jeg alligevel dén tid med hende.«

Men at opleve demensen på tætteste hold har også sat sine spor i Bodil Jørgensen. For hun frygter selv at blive ramt af den.

»Med en mor, der var dement, og en mormor, der var dement, så regner jeg også med blive det. Og det kan jeg godt frygte lidt. Men som sagt har jeg lige mistet en veninde og har selv været ude for en ulykke og forskellige ting, hvor døden er kommet tæt på, så jeg går ikke dagligt og tænker på det.«

»Men jeg har også en aftale med min mand om, at hvis det ulykkelige skulle ske, hjælper vi hinanden med forskellige midler, når vi når dertil. For vi gider ikke skulle sidde med ble på et plejehjem. Derfor går vi ind for aktiv dødshjælp på en eller anden måde,« siger Bodil Jørgensen, som med sin mand, Morten Søborg, har nedfældet aftalen.

»Det er en stor beslutning at tage. Men man ved jo selvfølgelig først, når man står i det, om man kan udføre det. Derfor har vi også aftalt, at vi tilgiver hinanden, hvis vi ikke kan. Det bliver man nødt til.«

Forhåbentlig går der lang tid, før hun og hendes mand befinder sig i den situation. Foreløbig er hun i den grad i live. Og nyder det. Livet. Hver dag.

»For vi ved aldrig, hvad der kommer,« lyder det fra Bodil Jørgensen, som under pandemien er blevet mindet om, hvor vigtigt det er.

»Livet kommer ind på livet af én, når døden kommer tættere på. Det har jeg oplevet før med min ulykke. At man bliver vakt til at leve igen og til at forstå, hvad livet handler om,« siger den kendte skuespiller, der altså dagligt kan nydes som den finurlige mormor i årets julekalender samt ikke at forglemme i den ikoniske rolle som Trines mor i DR2's adventskalender 'Jul med Trines mor'.

»Og det bliver kun værre og værre med hende. Mere skal jeg vist ikke afsløre her.«