Et filmisk uldtæppe.

Filmversionen af den populære serie lefler hæmningsløst for sine fans. Og det er helt fint.

Folk, der ikke kender tv-serien ‘Downton Abbey’, vil ikke fatte en brik af filmen. Det er tydeligvis heller ikke meningen.

Filmen ‘Downton Abbey’ er udelukkende lavet for at please loyale fans, der har hungret efter nyt fra det engelske gods, siden sidste afsnit blev sendt i 2015.

Plottet kan da også for udenforstående virke sært udramatisk: Kongeparret inviterer sig selv på besøg på Downton Abbey, og både hos herskabet på øverste etage og tjenestefolkene i kælderen er man ude af sig selv.

Hos tjenestefolkene især da det viser sig, at kongehuset har eget personale med, der overtager showet.

Hvis man kender og elsker serien, kan man til gengæld sagtens se potentialet i plottet, og filmen får elegant både den historie og adskillige sidehistorier vævet ind i hinanden.

Det er som et varmt tæppe og en kop kakao med skumfiduser her i efterårskulden; ikke sindsoprivende spændende, men lige det, man trænger til. Ikke mindst, fordi der ligesom er skruet op for alle karakterernes særlige træk: Altid forfjamskede Mr. Mosley kan SLET ikke være i sig selv over det royale besøg, Mr. Carson er mere Mr. Carson-agtig end nogensinde, og enkegrevinde Crawley (84-årige Maggie Smith) er exceptionelt spydig og leverer den ene sydende one-liner efter den anden.

Instruktør: Michael Engler. Med: Maggie Smith, Michelle Dockery