Har TV 2's 'Kometernes jul' været den dårligste familiejulekalender i mange år?
Vi er nået til den 24. december, og jeg ville så gerne kunne slutte positivt af, men desværre har det i år været langt mere spændende at følge med i genudsendelsen af 'Tidsrejsen' ovre på DR – og der kendte jeg endda slutningen på forhånd.
Til at begynde med var jeg glædeligt overrasket over 'Kometernes jul'.
TV 2 havde forinden annonceret, at årets store familiejulekalender ville have naturvidenskab som omdrejningspunkt, men al naiv frygt for kedelig skolelærer-tv blev hurtig gjort til skamme.
Der var sjove, sympatiske karakterer som Panda-Søren og forsker-Anna, en på papiret god blandet børneflok og et potentielt set spændende eventyr ud i rummet.
Desværre faldt det meste hen ad vejen til jorden med plothuller, mærkelige karaktervalg og – jeg er ked af at sige det – for meget overspil.
'Kometernes jul' har været fuld af hyggelige referencer til filmklassikere som for eksempel 'E.T.' – og den lille Chewbacca-lignende Tanja-figurs samspil med lillesøster Mathilde var da helt klart et nuttet højdepunkt.
Men en gang imellem virkede det også bare for unødvendigt fjollet, som da Kurt Ravns onde Viggo V-karakter i et af de sidste afsnit pludselig sprang ud i en jubeldans a la Hugh Grant i 'Love Actually'.
Man kan i den forbindelse også undre sig over, hvorfor hovedskurken gik så meget op i at producere fancy mobiltelefoner, når han jo havde en meget vildere opfindelse mellem hænderne i form af en maskine, der kan gøre dig ældre og yngre efter behag?
Det er ikke meget julestemning over min følgende opremsning, men flere detaljer undrede undervejs – og irriterede!
Hvorfor havde alle børnene kun én forælder? Og hvordan kunne de fjollede lærere så nemt overbevise forældrene om, at det var smartere at klæde sig ud i julemandskostume og selv gå til angreb på Viggo V frem for at ringe til politiet?
Og hvorfor blev Viggo Vs håndlanger Tom pludselig belejligt ligeglad med det hele, da alt skulle ende godt i sidste afsnit?
Jeg har især været efter samspillet mellem 'store'-Mie og 'store'-Johannes, men generelt set har alt for mange karakterer opført sig som tegneseriefigurer, hvilket ofte mest har fremstået barnligt.
Måske det har hittet blandt de yngste seere? Måske er jeg bare en sur, halvgammel mand. Julekalenderen foregår trods alt i et magisk univers, hvor Mie-karakteren kun havde brug for at tage insulin i den første uge, så måske forstår jeg bare ikke magien?
Heldigvis sluttede det hele jo også af med en hyggelig juleaften og – når man tænker over det – med en ret vanvittigt slutning.
For hvem havde set det komme, at man ville slutte eventyret af med at lade skurken blive forvandlet til en baby. Det er alligevel noget af en straf for en mand, der bare gerne ville tjene en masse penge. Skruppelløs skurk nuvel, men alligevel.
Jeg blev aldrig fan af 'Kometernes jul', men heldigvis er der masser at se frem mod til næste år, hvor vi for første gang siden 2003 får to helt nye julekalendere på én gang i form af et tredje Tinka-eventyr og en endnu unavngiven DR-julekalender om en tjenestepiges venskab med en gårdnisse i 1800-tallet.
