Spoiler-alert: Denne anmeldelse afslører flere dele af handlingen i sidste afsnit af serien 'And Just Like That'.
Mr. Big døde, Charlottes datter ville identificeres som dreng, Miranda droppede Steve, og Carrie fik en hofteoperation og tissede i sengen.
Forventningerne var kæmpestore til 'Sex and The City'-rebooten 'And Just Like that'. Men det er skuffelsen desværre også.
Den oprindelige 'Sex and The City' revolutionerede ellers nærmest kvinders roller i tv-serier, da den fik premiere i 1998.
I seks år kunne vi følge det oprindelige slæng bestående af Carrie, Charlotte, Samantha og Miranda, der forsøgte at balancere karrierelivet, sexlivet og familielivet i et sammensurium af udfordringer med økonomi, mænd, barnløshed og modekriser.
I 'And Just Like That's ti afsnit er der ikke meget revolutionerende over de nu kun tre kvinder. Fraværet og savnet af Samantha (Kim Cattrall), som med alle sine lumre replikker nærmest var indbegrebet af 'Sex and The City', er enormt.
Serien forsøger ellers virkelig at være woke og imødekomme kritikken, der har mødt 'Sex and The City'. At der ikke var nogen sorte med, og at der var for lidt fokus på LGBT-samfundet.
Det er der så i de nye afsnit – i en grad, hvor det næsten bliver for kunstigt. Både Miranda og Charlotte får nye sorte veninder, mens Carries nye bedsteveninde bliver Seema, der spilles af den indisk/britiske skuespillerinde Sarita Choudhury.
Choudhury skulle egentlig være en erstatning for Samantha, og selv om hun gør det godt, og selv om hendes nyfundne kærlighed i form af William Abadie, som flere måske kender som parfumerigmanden Antoine fra 'Emily in Paris', bestemt giver serien et løft, så kan det stadig ikke siges nok. Jeg SAVNER Samantha.
Og hvad jeg næsten savner endnu mere, er den gamle Miranda. Carrie og Charlotte er lige så kedelige og forudsigelige, som de hele tiden har været. Men i stedet for det tidligere så faste holdepunkt, den seje advokat-Miranda, der altid forsøgte at holde Carrie på rette spor, har vi nu fået en gråhåret Miranda, der ikke kan navigere rundt i sit eget liv og blot er en skygge af sig selv.
Godt nok fandt hun sig selv efter en hed lesbisk affære, men vi skulle alligevel helt hen i tiende afsnit, før hun droppede de konede klude og gav et lille glimt af sit tidligere jeg.
Og derfor vred jeg mig nærmest i smerte, da Miranda så dropper sin universitetsuddannelse og sin vigtige praktikplads for sin »fucking narcissistiske« kæreste, den nonbinære Che, der ikke helt virker til at gengælde forelskelsen i Miranda på samme måde.
Selv Carrie tror ikke sine egne øre, da hun hører Miranda fortælle om sine planer. At hun træder i karakter over for Miranda, siger i virkeligheden måske mere om Miranda. Og selvom man anerkender Carries sorg, så bliver det simpelthen for meget, når hun konstant skal smide 'Big er død'-kortet. Andre må også gerne have problemer, bare fordi deres mand ikke er død, Carrie!
Ganske som forudset finder Carrie dog en ny mand i seriens sidste minutter. Hvilket selvfølgelig er meget smart, da det giver mulighed for et plot til endnu en sæson af 'And Just Like That', som Sarah Jessica Parker, der spiller Carrie, har udtalt, at hun er åben over for.
For min skyld må de hellere end gerne trække stikket nu. 'And Just Like That' dræbte charmen ved 'Sex and The City'. Serien har så svag puls, at der skal et mirakel og adskillige hjertestartere til for at genoplive den til tidligere tiders storhed.
