NFL-spilleren Mark Walton er blevet fyret af sin klub, Miami Dolphins.

Den blot 22-årige runningback, der ellers var spået en lovende karriere i NFL, blev tirsdag morgen anholdt af politiet under mistanke om at have overfaldet en gravid kvinde, der også skulle være Waltons kæreste.

Det er ESPN, der kan oplyse, at Mark Walton er anklaget for at have skubbet den gravide kvinde ind i en væg og slået hende flere gange i ansigtet og hovedet.

Kvinden er fem uger henne og for at gøre det hele endnu mere bizart, så er hun gravid med Mark Waltons barn. hvilket kvinden selv hævder at have fortalt Walton om to dage inden overfaldet.

Mark Walton her i aktion for Dolphins er muligvis helt færdig i NFL.
Mark Walton her i aktion for Dolphins er muligvis helt færdig i NFL. Foto: Eric Espada
Vis mere

Den nu tidligere Miami Dolphins-spiller har haft problemer før i sin unge karriere, og tidligere på året blev han fyret af Cincinnati Bengals, før Dolphins altså gav ham chancen.

Men den beslutning fortryder Miami Dolphins nok nu efter de voldsomme anklager mod Walton.

»Vi forventer meget af vores spillere, og vi tager denne situation meget alvorligt. Vi har ikke flere kommentarer på dette tidspunkt,« siger general manager for Miami Dolphins, Chris Grier, efter at det var gjort klart, at de havde skillet sig af runningbacken.

Det er langt fra første gang, at NFL-spillere kommer på kant med loven. Tidligere på året blev superstjernen Antonio Brown fyret efter anklager om voldtægt, og Kansas City Chiefs' stjernereceiver, Tyreek Hill, er blevet mistænkt for vold mod sin egen søn, men han er stadig at finde i ligaen.

Andre læser også