NFL-stjernen Deshaun Watson er havnet i et massivt stormvejr.
Den 25-årige Houston Texans-quarterback er blevet anklaget for et seksuelt overgreb, mens han står midt i spekulationer, der handler om hans fremtid og penge.
Rigtig mange penge.
Men det vender vi tilbage til.

For ifølge flere medier er Deshaun Watson anklaget for at forgribe sig på en kvinde. Selv nægter han alle anklager.
Offerets advokat Tony Buzbee fortæller, at stjernen angiveligt 'gik for langt,' efter han fik massage af en kvinde. Selv er Deshaun Watson blevet opmærksom på sagen på sociale medier.
Det skriver han på Twitter.
»Jeg har ikke set klageskriftet, men jeg ved det her: Jeg har aldrig behandlet en kvinde med andet end den største respekt.«
Advokat Tony Buzbee forklarer, at sagen ikke har noget med penge at gøre, selvom Deshaun Watson påstår det modsatte.
»Sagen, som er indgivet mod ham, handler ikke om penge. Den handler om værdighed og om at stoppe opførsel, som burde stoppes, NU,« siger han.
Anklagerne kaster selvsagt en tyk sky ud over Deshaun Watsons sportslige fremtid, der i forvejen var uvis.
I september skrev quarterbacken under på en fireårig forlængelse med Houston Texans til en værdi af... 980 millioner kroner.
Men den ønsker han at blive frigjort fra for at kunne finde sig en ny arbejdsgiver.
Én ting er i hvert fald sikkert. Watson har fem års kontrakt endnu med Houston Texans, alt imens han skal 'kæmpe' mod seksuelle anklager og en kontrakt til en værdi af næsten 1 milliard kroner.