NFL-stjernen Deshaun Watson er lige nu under heftig beskydning.

Tirsdag kom det frem, at Watson er under anklage for seksuelt overgreb på en kvinde. En anklage, han selv benægter hårdnakket.

Men nu afslører anklageskriftet nye detaljer i forhold til, hvad der ligger bag Watson-sagen, hvor en anden kvinde også retter anklager mod quarterbacken.

Det viser de officielle retsdokumenter.

Foto: Carmen Mandato
Vis mere

Overgrebet skulle være sket 30. marts 2020, hvor Watson var på besøg hos den pågældende kvinde, der driver en massagevirksomhed fra sit hjem.

Kort tide inde i massagen følte hun sig stærkt utilpas, lyder det. Og det var på grund af kommentarer fra Watson, der gerne ville have, hun skulle fokusere på hans skridt. Ifølge anklageskriftet var Watson 'kun ude på at få sex'.

Undervejs prøvede han flere gange at få kvinden til at røre sin penis, hvilket skete undervejs.

På dette tidspunkt bad hun ham om at forlade sit hjem, hvortil Watson angiveligt svarede: 'Jeg ved, du har en karriere og et omdømme, og jeg ved, du ville hade, hvis der var nogen, der ødelagde det – ligesom jeg heller ikke vil have, at nogen ødelægger det for mig.'

Senere modtog hun en besked fra Watson, der angiveligt indeholdt en undskyldning, hvor han underskrev sig selv 'Big D.'.

Anklageskriftet blev indgivet tirsdag, og det betyder, at der nu venter en proces, hvor Watsons forklaring skal indhentes, inden sagen måske ender i retten.

Den anden sag er angiveligt sket i august 2020, hvor Deshaun Watson skulle have forgrebet sig på en kvinde på et hotel i Houston. Her skulle han blandt andet have rørt kvinden med sin penis og bedt hende om at fokusere på hans balder og inderlår under massagen.

Watson lå desuden nøgen på massagebordet og nægtede ifølge anklagerne at iføre sig et håndklæde, da han 'nemt får det varmt'. Her fik kvinden besked på at 'arbejde med den indre del af hans anus'.

Anklagerne kan sætte en stor kæp i hjulet på Watsons sportslige karriere, der er omgivet af meget spekulation. Også inden sagen.

Watson vil gerne ud af sin kontrakt med Houston Texans, som han forlængede sidste år til en værdi af næsten én milliard kroner.

Spørgsmålet er så, om Texans nu måske godt kan se logikken i at slippe af med den skandaleombruste stjerne.