I dag er J.J. Weaver linebacker for Kentucky Wildcats, men vejen dertil har ikke været lige let.

For den amerikanske fodboldspiller blev gennem sin barndom mobbet. Og det var af en helt særlig grund, da Weaver ikke var som alle de andre.

Linebackeren lider af sygdommen polydactyly, som indebærer, at man bliver født med mere end fem fingre på sin hånd eller begge hænder. Ligeledes kan det ramme fødderne. Hos Weaver er det hans hånd, den er galt med.

»Jeg gemte altid mine fingre og fortalte aldrig nogen som helst om den, fordi jeg blev drillet. Mobbet fordi jeg var anderledes,« siger han til ESPN.

»De plejede at kalde mig en alien,« siger han.

Den dag i dag foregår mobningen ikke længere, og Weaver accepterer dermed bedre at have seks fingre på sin ene hånd.

»Jeg er ikke den eneste, der har denne historie, så det er bare mig, som åbner op. Endelig fortæller jeg min historie, og det, at jeg får positiv feedback for min finger, det er en velsignelse,« siger han.

Mandskabet, som Weaver tørner ud for, Kentucky Wildcats, har været nødsaget til at producere en speciel handske, som passer til Weavers behov.

Kentucky Wildcats er et college-mandskab, hvor dets spillere, deri inkluderet Weaver, sigter efter at komme i NFL.

Næste gang holdet skal på banen er 31. oktober, hvor de møder Mississippi State Football.

Gennem hele 2021 har Kentucky endnu ikke tabt en kamp. En bedrift, som Weaver har stor andel i. I øjeblikket er han dog på skadeslisten, da han har problemer med sit knæ.