Jazmine Sullivan og Eric Church.

Medmindre man var helt opdateret på, hvad der rører sig på den amerikanske R&B- og countrymusik-scene i USA, kendte de fleste NFL-fans nok ikke lige navnene på de to sangere.

Men det gør de nu.

For ved årets Super Bowl var Jazmine Sullivan og Eric Church nemlig udvalgt til at synge den amerikanske nationalmelodi, inden startskuddet til verdens største enkeltstående sportsbegivenhed lød.

Jazmine Sullivan (th.) og Eric Church storhyldes på de sociale medier.
Jazmine Sullivan (th.) og Eric Church storhyldes på de sociale medier. Foto: Matthew Emmons
Vis mere

En opgave, der hvert år er under stor bevågenhed af mange NFL-fans, som traditionelt set er kendt for at være hårde kritikere, hvis ikke sangpræstationen lever op til de tårnhøje forventninger.

Men de to hovedpersoner ser dog ud til at have taget adskillige fans med storm efter at have fremført deres version af den ikoniske nationalmelodi.

For en hurtig gennemgang på Twitter viser nemlig, at fansenes kritiske briller er blevet i skuffen. Det er i stedet én stor hyldest, som 33-årige Jazmine Sullivan og 43-årige Eric Church modtager lige nu.

Du kan se et udpluk af de mange flotte kommentarer herunder:

  • 'Jazmine Sullivan og Eric Church var duetten, vi ikke vidste, vi havde brug for. Godt gået.'
  • 'Wow! Det klarede de jo nærmest til perfektion.'
  • 'Jeg kunne ikke sætte ansigt på de to sangere inden kampen, men det dér fungerede virkelig godt.'
  • 'Nationalmelodien var det bedste indtil videre. Jeg fik tårer i øjnene, Jazmine Sullivan og Eric Church.'
  • 'Skud ud til de to. Det var fandeme fedt!'
  • 'En så uventet kombination, men det var godt nok en stærk præstation.'

I Super Bowl 55 mødtes Tampa Bay Buccaneers og Kansas City Chiefs. Du kan genopleve opgøret i B.T.s LIVE-blog lige HER.

I videoen øverst kan du se den overbevisende sangpræstation af Jazmine Sullivan og Eric Church.