USAs præsident Donald Trump skræmmer rigmand og iværksætter Martin Thorborg så meget, at han har taget nogen beslutninger. 

Han har simpelthen valgt at sælge ud af en sin ret store beholdning af aktier. 

»Jeg beholder mine aktier i Novo Nordisk, men jeg har solgt en del af mine andre aktier, da jeg synes, at det hele virker ret skræmmende,« siger han. 

Hvorfor er det skræmmende?

»Fordi man ingen idé har om, hvad Donald Trump finder på, og så er det amerikanske aktiemarkedet, som jeg primært investerer i, da jeg har mest forstand på techaktier, meget højt prissat,« siger Martin Thorborg. 

Men det er ikke en klog beslutning at gøre for den almindelige dansker med nogen aktier i amerikanske virksomheder, vurderer Jacob Pedersen, der er aktieanalysechef i Sydbank.

»Det er rigtigt, at der er usikkerhed lige nu. Men både nu, og sidste gang Donald Trump var præsident, er det et succesbarometer for ham, at det går godt for det amerikanske aktiemarked,« siger han og tilføjer:

»Spredning er redning, og har man nogen af sine aktier i amerikanske firmaer, vil vi ikke anbefale, at man sælger dem på grund af situationen lige nu.« 

Martin Thorborg, hvad har du tænkt dig at bruge de penge til, du har tjent på at sælge ud af dine aktier?

»De står kontant, indtil jeg får en eller anden idé,« siger han.  

Martin Thorborg har dog gjort en rigtig fornuftig investering i en medicinalgigant. 

Læs mere HER