Onsdag har rigmand og iværksætter Martin Thorborg virkeligt noget at fejre.  

For cirka halvanden måned siden slog han nemlig til, da Novo Nordisk-aktien pludselig var blevet sendt ud i et voldsomt kursfald.

Det skete, efter det enorme danske medicinalselskab havde fremlagt skuffende data for dets mulige fedme-guldæg, der har været udråbt som afløseren til fedmemidlet Wegovy. 

»Jeg købte for 400.000 kroner (Novo Nordisk-aktier red.). Det er måske ikke så meget for mig, men det er i hvert fald nok til, at jeg ikke har lyst til at tabe dem,« sagde rigmanden 20. december sidste år til B.T.

Og onsdag er det så kommet frem, at Novo Nordisk sætter rekord. I 2024 er medicinalgiganten vokset med hele 26 procent, viser et nyt regnskab. 

Martin Thorborg slår fast, at det er en nyhed, der virkeligt viser, at han tog den rigtige beslutning i december sidste år.

»Det er dejligt, når man rammer rigtigt. Det er jo ikke altid, man gør det, men jeg har haft en ret heldig hånd det sidste års tid,« siger han, og slår fast, at han vil købe en flaske champagne. 

»Lige i dag har jeg ikke rigtig tid, men jeg køber en flaske champagne, når jeg skal på skiferie i Østrig i næste uge,« siger han. 

Spar kassen

Ofte er det dem, der giver os andre gode råd. Men hvordan håndterer en af de mange privatøkonomiske eksperter herhjemme sin egen økonomi? I denne episode af Spar kassen er Nordeas privatøkonom Betina Grimstrup i studiet, hvor hun blandt andet afslører, hvilket boliglån hun selv har, og hvor mange penge hun hver måned sætter på en månedsopsparing. Vært: Laura Bitte Rossau, journalist på Euroinvestor Gæst: Betina Grimstrup, privatøkonom i Nordea Producer: Frederik Riis-Jacobsen Programansvarlig: Niels Philip Kjeldsen, journalistisk chef på B.T. Få konkrete og gratis råd til at træffe bedre økonomiske valg i dit liv ved at skrive dig op til nyhedsbrevet Spar Kassen fra Marie Milling: https://www.bt.dk/privatoekonomi/spar-kassen-faa-konkrete-og-gratis-raad-til-at-traeffe-bedre-oekonomiske