Hvordan bliver man den bedste amerikanske præsident? Og hvordan bliver man den værste? Det nemme svar er: Gennem ord og handling, skriver Berlingskes prisvindende udenrigskorrespondent Poul Høi.
1. Franklin D. Roosevelt
Demokrat. 1932-1945.
Franklin D. Roosevelt overtog et falleret Amerika, moralsk og økonomisk, men han iværksatte et storstilet genopbygningsprogram, bl.a. med offentlige projekter, han indførte et børstilsyn og var også manden bag folkepensionen og skabte rammerne for det moderne Amerika. Da Anden Verdenskrig begyndte, viste han den samme fornemmelse for den rigtige side af historien. Han var delvis lam, men det forhindrede ham ikke i at blive den præsident, der sad længst i Det Hvide Hus.
2. Theodore Roosevelt
Republikaner. 1901-1909.
I løbet af sine otte embedsår trak han sit republikanske parti mod midten og væk fra industribaronerne, han opløste 40 korrupte industrimonopoler, gjorde Panama-kanalen amerikansk, han forligede Rusland og Japan efter deres krig i 1905 og vandt Nobels Fredspris. Ingen præsident skabte flere nationalparker, og han reddede den amerikanske bison fra udryddelse og talte som den første for en sygesikringsordning for alle. Han brød i 1910 med det republikanske parti.
3. Abraham Lincoln
Republikaner. 1861-1865.
Sjældent har der i verdenshistorien været bedre match mellem tiden og manden. Lincoln vandt valget i 1860, og mens Sydstaterne havde bøllet rundt med hans forgængere, satte han hælene i. Syden skulle ikke have lov til hverken slaveri eller til at bryde ud af Unionen. Han gik i krig for sagen, han samlede sit splittede parti, han tog de nødvendige, men ikke altid populære beslutninger for at vinde krigen, i 1863 forbød han slaveri, og efter sejren fastslog han, at Syden ikke skulle straffes, men at nationen skulle samles.
4. George Washington
Uden for partierne. 1789-1797.
Uden Washington som leder af uafhængighedshæren kunne krigen været gået anderledes, og uden ham som den første præsident kunne nationen have udviklet sig anderledes. Han sørgede for, at det nye USA blev et inklusivt USA, og et USA, som ville fred. Han udstedte i 1793 sin neutralitetsproklamation, han byggede en stærk forbundsregering, men han sørgede også for, at forbundsmagten ikke kunne udvikle sig til et enevælde. Han nægtede at være præsident i mere end otte år, for det ville være udemokratisk.
5. Thomas Jefferson
Demokratisk-republikaner 1801-1809.
Han var hovedforfatteren af den amerikanske forfatning, en mand af oplysningstiden, og Jefferson tog de høje idealer om frihed og lighed med sig ind i præsidentembedet. Han troede mere på delstaternes dømmekraft end forbundsregeringens, han afskaffede statsunderskuddet og begrænsede forbundshæren, og gennem den såkaldte Louisiana-handel købte han de franske besiddelser og fordoblede USAs areal. Han var en stor tilhænger af religiøs frihed og adskillelsen af kirke og stat.
Kilde: Siena Research Institute
