Da en betjent fra Burlington, Iowa rykkede ud til husspektakler eskalerede situationen mildest talt hurtigt fra skidt til værre, da han skød og dræbte en mor til tre ved et uheld.
Hændelsen, som fandt sted tilbage i januar, blev optaget på på video af betjentens kropskamera og er blevet frigivet af Iowas kriminalpoliti.
I den tolv sekunder lange video, løber betjenten Jesse Hill mod den 34-årige mor til tre, Autumn Steele, og hendes ægtemand, der skændes højlydt.
Jesse Hill beder parret stoppe, og straks derefter høres Autumn Steele råbe: »Han har mit barn!«
Et øjeblik senere beordrer betjenten kvinden til at få styr på sin hund, der ikke kan ses på videoen, men høres tydeligt.
Det næste, der sker, er, at betjenten glider og falder på isen, og to skud høres blive affyret.
Det læser andre:
Vandrehistorie om Adolf Hitler er sand
Et tragisk uheld
Ifølge avisen Daily Record blev Jesse Hill sendt på orlov, mens efterforskningen af episoden stod på.
Ifølge betjenten selv, blev han angrebet af hunden, som bed ham, da han nærmede sig de højrøstede par. Af samme årsag havde han sin pistol fremme, da han følte sig truet af hunden.
Efterforskningen frikendte Jesse Hill fra at skulle have handlet forkert i situationen, som amtsadvokaten, Amy Beavers, kalder for 'et tragisk uheld.«
Jesse Hill blev genindsat i tjeneste i marts måned.