En historie, der startede i Irish Independent, hvor en kilde tæt på parret er citeret for at sige, at parret skulle have brudt med hinanden.
LÆS OGSÅ; Wozniacki afviser tårevædet brud
Men selvom Caroline Wozniacki gennem den danske avis hurtigt har afvist spekulationerne, så er historien langt fra lagt død. Det er åbenbart ikke gået op for alverdens medier, at Caroline Wozniacki har været ude og afvise alt, for mandag formiddag bliver der ved med at dukke historier om det påståede brud.
Selv den højt respekterede engelske avis The Guardian er hoppet med på historien, og også de hæfter sig ved detaljen om, at det skulle have været Caroline Wozniackis billede af en sovende Rory McIlroy - et billede, hun lagde op på Twitter i midten af september måned - der ligger til grund for det brud, som ifølge den danske tennisspiller aldrig har fundet sted. Rory McIlroy skulle være blevet godt tosset over det ikke særligt flatterende foto.
Til Ekstra Bladet siger Caroline Wozniacki følgende om forholdet.
SE BILLEDERNE: Se Wozniackis forvandling fra kernesund til toptrimmet
- Alt er godt, og så er der ikke så meget mere at sige til det. Jeg vil bare gerne have lov at leve mit liv uden for banen uden alle de spekulationer, siger Caroline Wozniacki.
Danskeren, der ligger nummer ni på verdensranglisten, stiller i denne uge op ved en WTA-turnering i Luxembourg.