Fra positive toner i forbindelse med valget til anklager om uhæderlighed, skræmmekampagneri, panik og desperation i dag. Forholdet mellem de to største borgerlige partier er blevet koldt.

Selvom der nu kun er en måned til juleaften, er julefreden langt fra ved at sænke sig på Christiansborg.

Især ikke når det kommer til forholdet mellem Venstre og regeringens største støtteparti, Dansk Folkeparti.

Igennem den seneste tid har de to partier i tiltagende grad bekriget hinanden og beskyldt hinanden for alt fra uhæderlighed, skræmmekampagneri, panik og desperation.

Vi gennemgår her, hvordan forholdet mellem Venstre og DF har udviklet sig siden valgkampen i sommer.

Valgkampen: Thulesen peger på Løkke af hensyn til DF selv

Og selvom det knager lige nu, startede det faktisk ganske godt.

Kristian Thulesen Dahl forsvarede for eksempel under valgkampen ivrigt, hvorfor han og Dansk Folkeparti pegede på Lars Løkke Rasmussen som statsminister på trods af, at Venstre gik til valg på nulvækst, mens DF gik til valg på en vækst i det offentlige forbrug på 0,8 procent,

Beslutningen om at pege på Løkke var truffet, fordi det var det bedste for Dansk Folkeparti, understregede Thulesen Dahl over for Ritzau i slutningen af maj:

»Vi peger ikke på Lars Løkke hverken af hensyn til Lars Løkke eller Venstre. Vi gør det af hensyn til os selv.«

Valgkampen gik, valgdagen kom, danskernes stemmer blev talt op, og Thulesen Dahl fik det ene af sine to overordnede valgønsker opfyldt: Et regeringsskifte.

Det affødte smil dagen derpå. Både hos Venstres og DFs formand:

Thulesen Dahl og Løkke i et muntert øjeblik dagen efter valget i juni.
Thulesen Dahl og Løkke i et muntert øjeblik dagen efter valget i juni. Foto: Keld Navntoft
Vis mere

Regeringsforhandlinger: Grænsekontrol afgjorde sagen

Forhandlingerne om regeringskonstellationen i slutningen af juni endte som bekendt med en ren V-regering. Grundlaget var ikke godt nok til, at DF ville gå med, lod Thulesen Dahl forstå. Dansk Folkeparti var bedre tjent med at stå uden for, sagde han.

Spørgsmplet om grænsekontrol blev afgørende, har Thulesen Dahl siden fortalt i et stort interview med Politiken. Den knast klarede Løkke og Thulesen uden det store drama, i hvert fald udadtil. Det var bare sådan, det var.

Kristian Thulesen Dahl på vej ind til regeringsforhandlinger med Lars Løkke Rasmussen i juni i år.
Kristian Thulesen Dahl på vej ind til regeringsforhandlinger med Lars Løkke Rasmussen i juni i år. Foto: David Leth Williams
Vis mere

Dengang blev der bagt op til, at det var ved finanslovforhandlingerne, at DF skulle vise, at det vitterligt var bedre at være støtteparti end at sidde på bagsædet i ministerbilerne.

Og Løkke og Claus Hjort skulle bevise, at den smalle V-regering kunne navigere i et ujævnt politisk landskab, hvor et flertal krævede kompromisser mellem markant uenige partier som DF og LA.

Begyndelsen: Ros frem og tilbage

Til at starte med var forholdet og tonen de to partier imellem god.

Løkke gik i brechen for Pia Kjærsgaard som Folketingets formand. Venstre kvitterede for, at Dansk Folkeparti kom med bud på, hvilke statslige statslige job, der kunne udflyttes. Og DF roste blandt andet regeringens bebudede klimabesparelser.

Men da flygtningestrømmene for alvor begyndte at vokse, begyndte det at gå skævt. Det var i september.

DF nåede lige at kickstarte måneden med en ros til udlændingeminister Inger Støjberg, som ellers var kommet i internt V-stormvejr, efter hendes ageren i sagen om genbehandlingen af flere end 2.000 statsborgerskabssager.

»Nogle af de her såkaldte profiler fra Venstre burde stikke fingeren i jorden og filosofere lidt over, hvad der er i Danmarks interesse i stedet for at komme med fine juridiske og menneskeretslige vurderinger af, hvor mange udlændinge Danmark er forpligtet til at give opholdstilladelse og statsborgerskab,« sagde Dansk Folkepartis udlændinge- og integrationsordfører, Martin Henriksen, til Berlingske Nyhedsbureau.

DF skulle nok slå ring om ministeren, lovede han. Men kun så længe tingene bevægede sig i den rigtige retning, og ministeren var lydhør over for Dansk Folkeparti, tilføjede han. Det kommer vi tilbage til.

September: ... men så kom flygtningene

I september begyndte antallet af flygtninge, der kom til både Sverige og Danmark, at vokse markant. En udvikling, der bragte Venstre og DF på kollissionskurs.

Først erklærede Løkke sig parat til at tage 1.000 flygtninge. Det afviste DF blankt:

»Regeringen mener, at de skal integreres ude i kommunerne, og derfor kan vi ikke støtte den del,« sagde Martin Henriksen dengang. DF var imod flygtningenes mulighed for familiesammenføring. Og partiet ønskede ikke at indgå i en fælleseuropæisk løsning, lod Henriksen forstå.

20. september holdt Kristian Thulesen Dahl tale på DFs landsmøde i Herning.

Kristian Thulesen Dahl møder journalisterne efter sin tale ved Dansk Folkepartis årsmøde i Herning.
Kristian Thulesen Dahl møder journalisterne efter sin tale ved Dansk Folkepartis årsmøde i Herning. Foto: Jens Nørgaard Larsen
Vis mere

Foran et rekordstort antal DFere proklamerede Thulesen åbent, at han og statsministeren stridedes. Og at de så forskelligt på flygtningespørgsmålet.

Derfor ville han tage »en snak med statsministeren« og »prøve regeringen af«, sagde han. Værre var det trods alt ikke. Thulesen havde i øvrigt få dage forinden, i føromtalte interview med Politiken, afvist, at det ville have været en bedre situation, hvis DF var gået med i regering og nu kunne true med at sprænge den:

»Man skal ikke gå i regering for efter to måneder at true med at splitte den ad igen. Så ville man ikke få nogen stabil ledelse af det her land«.

Espersen: Det var aldrig sket i 00erne

I forbindelse med Dansk Folkepartis landsmøde var også DF-profilen Søren Espersen ude med kritik af Løkke og regeringen.

Han anklagede i BT Løkkes beslutninger for aldrig at kunne være sket i 00erne, dengang VK-regeringen kørte ultratæt parløb med DF.

Espersen sagde ligefrem, at DFs interesse i at være loyale over for Venstre var blevet »stærkt svækket«.

»Lars Løkke har valgt at føre flygtningepolitik med de røde, og det er rigtig dumt af ham, også i forhold til de forhandlinger, der kommer. Det er en uklog beslutning, og det har chokeret os i DF,« sagde Espersen til BT.

DF var klar til hævn, lød det.

Så vælter vi regeringen

Og mandagen efter landsmødet skabte en særdeles markant udtalelse fra selvsamme Espersen overskrifter og bølgegang i det politiske Danmark. Hvis statsministeren indgår en ny udlændingeaftale uden Dansk Folkeparti, så bliver regeringen væltet, sagde Espersen i forbindelse med optagelser til TV 2-programmet »Udenfor Borgen«.

»En fast udlændingeaftale som et bredt forlig, hvor Venstre og Socialdemokratiet er med uden Dansk Folkeparti, det vil jeg ikke acceptere. Det vil være helt utænkeligt,« sagde Espersen.

Og hvad ligger der i det,? spurgte journalisten.

»Hvis det sker, så vælter vi regeringen. Selvfølgelig gør vi det,« lød svaret. Senere moderede Espersen sin trussel. Og hos Venstre undrede man sig.

Thulesen afviser Løkke, der afviser Thulesen, der afviser Løkke

I begyndelsen af oktober afviste Thulesen Dahl direkte Løkkes 'til solen brænder ud'-garanti for, at der i tilfælde af et ja 3. december skulle afholdes en folkeafstemning, hvis et flertal i Folketinget på et tidspunkt ønskede at gå med i EU’s asylpolitik.

Den er ikke meget værd, lød det fra Thulesen Dahl til DR Nyheder.

Og en måneds tid senere, i starten af denne måned, kom uenighederne mellem Løkke og Thulesen Dahl frem i lys lue, da statsministeren og Venstre indledte partiets ja-kampagne forud for folkeafstemningen om retsforbeholdet.

Løkke startede med at gå i rette med nej-sidens argument om, at dansk politi ved hjælp af en parallelaftale også med et ’nej’ vil kunne blive i Europol. Et nej vil skabe utryghed, sagde Løkke.

Forkert, lød det fra Thulesen Dahl i spørgetimen 3. november. Han angreb Løkkes udtalelser for at være i »strid med de faktiske omstændigheder« og kaldte sin statsministers kampagne for en »skræmmekampagne«.

Thulesen Dahl og Løkke i samtale i folketingssalen. ARKIVFOTO.
Thulesen Dahl og Løkke i samtale i folketingssalen. ARKIVFOTO. Foto: Nikolai Linares
Vis mere

Første gang længe: Ros fra Thulesen

11. november annoncerede Løkke, at det, der havde været på bordet i forhandlingerne om en strammere asylpolitik hos udlændingeminister Inger Støjberg ikke var tilstrækkeligt. Der skulle mere til. Regeringen ville præsentere et detaljeret udspil to dage senere, der skulle dæmme op for det stigende pres på Danmarks grænser, sagde statsministeren.

»ENDELIG!« skrev Thulesen Dahl på Facebook kort tid efter. Både med versaler og udråbstegn. Og han fulgte op med ros til regeringen for at være kommet til den erkendelse, »at den nuværende situation er uholdbar for Danmark. At den nuværende flygtninge og migrantsituation skal ændres.«

To dage senere præsenterede Løkke, Støjberg og Søren Pind 34 forslag til asylstramninger. 13 af dem blev gennemført i fredags - med deltagelse af Dansk Folkeparti.

Støjberg langer ud efter sine »meget gode venner«

Dansk Folkeparti og Venstre laver ligeledes aftaler om politiets økonomi og et nyt kontanthjælpsloft i de dage. Og finansloven falder ligeledes på plads.

Og selvom finansminister Claus Hjort Frederiksen ifølge Politiken til sidst hævede både stemmen og pegefingeren for at stoppe journalisternes kritiske spørgsmål til Thulesen Dahl, så var det snarere et udtryk for, at DF-formanden fik mest kritik for aftalen end for, at alt er fryd og gammen de to partier imellem.

Tre dage efter finanslovaftalen, i søndags, leverede udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg på Venstres landsmøde det måske mest bemærkelsesværdige og voldsomme angreb på DF.

Fra talerstolen i Herning langede Støjberg, der ellers normalt har et ganske tæt samarbejde med DF, ud efter regeringens største støtteparti. Thulesen Dahl, Messerschmidt og de øvrige af Støjbergs »ellers meget gode venner« fører »skræmmekampagne«, sagde hun.

»Jeg har ikke respekt for den kampagne, de her fører frem mod folkeafstemningen. Den er falsk, den er uhæderlig, og den bidrager til at skabe mistillid til det politiske system,« sagde Støjberg.

Martin Henriksen, Dansk Folkepartis udlændingeordfører, kaldte efterfølgende Støjberg »desperat«. Til dr.dk sagde han:

»Jeg synes i det hele taget, at Inger Støjberg snakker for meget og strammer for lidt. Vi skal jo nærmest hive stramningerne ud af regeringen, og den er slet ikke med på at gøre det, der for alvor skal til for at begrænse tilstrømningen,« lød svadaen fra Martin Henriksen.

DF til Støjberg: Du er skinger

Kristian Thulesen Dahl svarede igen på Facebook og kaldte Støjbergs angreb på DF for skingert.

Det samme gjorde DFs gruppeformand, Peter Skaarup, i et indlæg i Berlingske, hvor han melder hus forbi på Støjbergs kritik om, at DF-kampagnen frem mod 3. december fører til mistillid til det politiske system:

»Det sidste klarer Venstre nu vældig fint selv med striben af rejse- og bilagssager over en årrække, garantier uden indbygget garanti og senest en politianmeldt Carl Holst«, skriver Peter Skaarup i indlægget, hvor han også langer ud efter

Thulesen: »Det virker jo lettere panisk«

Også i Politiken i dag er der kurrer på tråden i Venstre/Dansk Folkeparti-forholdet. Det sker i en artikel, hvor justitsminister Søren Pind siger, han mener Sverige kan udnytte et danske afstemnings-nej til at skabe dansk flygtningepres:

»Hvad mon et land som for eksempel Sverige ville bede om at få til gengæld? Jeg tænker, at det er et større antal flygtninge. Det tror jeg da umiddelbart, jeg ville kræve, hvis jeg var svensk, og jeg skulle bringe Danmark ud af en kattepine,« siger Pind i Politiken.

Et udsagn, DF-formand Kristian Thulesen Dahl har meget lidt til overs for:

»Det bliver mere og mere fantasifuldt. Det virker jo lettere panisk. At begynde at bruge svenskerne på den måde i den danske valgkamp, tror jeg nu nok, de gerne vil have sig frabedt,« siger DF-formanden, der i øvrigt i går udfordrede statsmninisteren til en folkeafstemningsduel for at aflive ja-sidens myter, i samme artikel.

Selvom både Peter Skaarup og Inger Støjberg i dag har været ude og afvise, at forholdet er dårligt, så er tonen i disse dage en noget anden, end den var i begyndelsen efter regeringsskiftet i sommer.