Sådan så det ud sidste gang, da prins Henrik 19. februar 2015 åbnede for kongesnakken.

Prins Henrik har igen offentligt ytret ønske om at blive tituleret Hans Majestæt eller Kongegemal, men det kan prinsgemalen godt glemme alt om.

Så klar er meldingen fra Dansk Folkeparti

»Det kommer ikke til at ske. I hvert fald ikke i vores levetid. Derfor så jeg frygtelig gerne, at han holdt op med at sige det nu for at sige det helt ærligt. Det er ikke befordrende for noget som helst,« siger grundlovsordfører, Søren Espersen til bt.dk.

{embedded type="node/polls" id="38867245"}

Prins Henrik tog i sidste uge temaet op for ottende gang under et interview med den franske avis Le Figaro.

»Hvorfor kun være prins og Hans Højhed, men ikke Hans Majestæt? Jeg har selv besluttet at kalde mig Prinsgemal for at finde en plads i det danske samfund lige såvel som et formål og en position i mit virke som prins. Det gør mig vred, at jeg bliver udsat for diskrimination. Danmark, der ellers er kendt for at være en ivrig forsvarer af ligestilling mellem kønnene, er åbenbart villige til at betragte ægtemænd som mindre værd end deres koner,« lød de hårde ord fra prins Henrik.

Læs også: Kongehusekspert er ikke i tvivl: Prins Henriks kritik skader kongehuset

Men det undrer Søren Espersen, at prins Henrik bliver ved, for ham bekendt har prinsgemalen end ikke opbakning fra hjemmefronten i sin kamp for at blive konge eller kongegemal.

»Jeg kender ikke nogen, som går ind for det. Dronningen vil sikkert ikke engang selv være med til det. Jeg kan ikke forestille mig, at hun vil deltage i den slags og ændre på traditionerne. Det samme gør sig gældende i Folketinget,« siger Søren Espersen.

Læs også: Vennen om prins Henrik: Derfor vil han så gerne være konge

Det er nu ellers ikke så længe siden, at en anden af traditionerne omkring kongehuset blev revideret. I juni 2009 blev tronfølgeloven ændret, så det nu er regentparrets førstfødte barn - uanset køn - som bliver konge eller dronning, hvor drengebørn før havde fortrinsret, selvom de ikke var førstefødte.

Ifølge Søren Espersen er der dog en helt afgørende forskel på tronfølgeloven og prins Henriks inderlige ønske om at blive konge.

»Som jeg har forstået det, var det et udtrykkeligt ønske fra kongehuset, at arvefølgeloven blev ændret. Jeg tror ikke at daværende statsminister Anders Fogh-Rasmussen ville have gjort det, hvis ikke den kongelige familie havde ønsket det. Det gør de ikke her,« siger han.

Så sent som i foråret ytrede et stort flertal i Folketinget, at de var åbne overfor at gøre prins Henrik til konge - men at en lovændring kun kommer på tale, hvis kongehuset selv anmoder om den.