SKAT hævder nu, at skattemyndighederne har ret til at få at vide, hvor enhver dansker, der undersøges af SKAT, har befundet sig i landet på ethvert tidspunkt døgnet rundt.
5. januar 2012, 11.52: Nørregade 52, København.7. februar 2013, 11.54: Sommerhus, Bornholm.
3. marts 2012, 21.11: Viborg Banegård.
Enhver dansker, der bruger en - tændt - mobiltelefon sætter sig titusindvis af elektroniske spor, der kan give svar på, præcist hvor han eller hun har befundet sig på ethvert tidspunkt.
Og de oplysninger har SKAT til enhver tid ret til at få udleveret fra teleselskaberne, hvis det er nødvendigt i en skattesag.
Det fastslår både SKAT og Skatteministeriet. Ingen i SKAT ønsker at svare på spørgsmål om SKATs adgang til disse følsomme teleoplysninger, men SKAT oplyser i et skriftligt svar til BT, at ‘det er typisk i skattepligtsspørgsmål, at der kan være behov for at få dokumenteret, hvor en skatteyder har opholdt sig på hvilke tidspunkter.’
SKAT hævder, at skattemyndighederne har ret til at få at vide, hvor enhver, der undersøges af SKAT, har befundet sig på ethvert tidspunkt. Synes du, det er i orden? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN ELLER PÅ FACEBOOK
BT har de seneste dage - se her og her - beskrevet, hvordan SKAT mener at have adgang til oplysninger om, hvilket land en person har opholdt sig i på et bestemt tidspunkt, hvem personen har ringet til og modtaget opkald fra - men SKAT strammer skruen og fastslår, at også helt præcise lokalitetsoplysninger, altså den nøjagtige placering af en person på hvilket som helst tidspunkt af døgnet, også skal udleveres, hvis skattemyndighederne kræver det.Ekspert: Det kræver en dommerkendelse
Ekspert i IT- og teleret, herunder persondatabeskyttelse, professor, ph.d. Søren Sandfeld Jakobsen fra Aalborg Universitet, fastslår imidlertid, at SKAT efter hans vurdering ikke har ret til disse oplysninger, tværtimod har teleselskaberne pligt til at beskytte dem:
- Svaret på, hvorvidt SKAT har ret til disse oplysninger, er efter min opfattelse et nej. Udlevering af sådanne oplysninger vil kræve en dommerkendelse, siger Søren Sandfeld Jakobsen.
Det fremgår, siger professor Sandfeld Jakobsen, af EUs såkaldte e-persondatadirektiv - der fastlægger reglerne for, hvordan teleoplysninger skal beskyttes - at teleoplysninger skal beskyttes og hemmeligholdes, og alene kan udleveres til myndigheder, hvis det sker af hensyn til ‘statens sikkerhed, forsvaret, den offentlige sikkerhed eller forebyggelse, efterforskning, afsløring eller retsforfølgelse i straffesager.’
Og det gælder ikke ‘almindelige skattesager, uanset hvad der står i skattekontrolloven,’ siger professor Søren Sandfeld Jakobsen.
Skatteministeriet er enige med SKAT
Landets teleselskaber er efter terrorlovgivningen forpligtet til at gemme såkaldte “masteoplysninger”, der indeholder data om, hvilke telemaster mobilkunder på ethvert tidspunkt er ‘koblet på’ - dermed er det muligt med stor præcision at fastslå, hvor en person har opholdt sig på et ethvert givet tidspunkt.
SKAT oplyser dog, at det aldrig i praksis har bedt om disse ‘masteoplysninger’, men at det ‘altså ikke kan udelukkes, at det i konkrete sager kan komme på tale at anmode om oplysninger om, præcis hvor i Danmark telefonen er anvendt, fx. hvis der opstår spørgsmål om skatteyderen har benyttet en bestemt fast ejendom,” oplyser SKAT.
Skatteministeriet, der heller ikke ønsker at give interview om sagen, siger, at det er enig med SKAT.
Begge myndigheder henviser til skattekontrolloven, der fastslår, at enhver oplysning, der er ‘væsentlig’ betydning for skatteligningen, skal udleveres til SKAT, og det uden dommerkendelse.
Det betyder, at SKAT mener at have adgang til disse stærkt følsomme dataoplysninger, selv om den skatteyder, der undersøges, ikke er mistænkt eller sigtet.
‘Det er Skatteministeriets opfattelse, at når betingelserne for at anvende skattekontrollovens § 8D er tilstede, så overstiger hensynet til en korrekt skatteansættelse klart hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse,’ hedder det i udtalelse fra SKAT.
De såkaldte ‘masteoplysninger’, som SKAT hævder at have ret til adgang til, gemmes af teleselskaberne i henhold til den såkaldte ‘logningsbekendtgørelse’, der blev indført i dansk ret i 2006 efter krav fra EU som et led i en samlet europæisk lovgivningspakke, indført som reaktion på terrorangrebet mod USA i 2001. Med disse regler pålægges teleselskaberne at gemme detaljerede oplysninger om deres kunder; dels om, hvor mobilbrugere opholder sig - masteoplysninger - hvem de ringer og sms’er til eller modtager opkald og beskeder fra, ligesom oplysninger om internetbrug også skal registreres og gemmes.
SKAT hævder, at skattemyndighederne har ret til at få at vide, hvor enhver, der undersøges af SKAT, har befundet sig på ethvert tidspunkt. Synes du, det er i orden? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN ELLER PÅ FACEBOOK
Ifølge Justitsministeriet kan oplysningerne imidlertid kun bruges ‘i forbindelse med efterforskning, afsløring og retsforfølgning af grov kriminalitet,’ fremgår det af “Redegørelse om logningsreglerne” udfærdiget af Justitsministeriet i december 2012. Ifølge ministeriet skal EUs medlemsstater selv fastlægge, hvad ‘grov kriminalitet’ er, men Justitsministeriet fastslår i redegørelsen, at der skal være tale om sager vedrørende afpresning, børnepornografi, spionage eller terror, samt visse overtrædelser af udlændingelovgivningen - eller i øvrigt en lovovertrædelse, der kan straffes med fængsel i seks år eller derover, ligesom indgrebet ‘alene kan ske efter indhentelse af en retskendelse’.BT har bedt Skatteministeriet og SKAT redegøre for, hvordan de to myndigheder mener lovligt at kunne tvinge teleselskaberne til at udlevere masteoplysninger, når det fremgår af både EU-reglerne og Justitsministeriets egen redegørelse, at sådanne oplysninger kun kan udleveres i sager om ‘grov’ kriminalitet og kun med en dommerkendelse i hånden, men det har ikke været muligt at få et interview om sagen.
SKAT oplyser blot, at de anmodninger, SKAT fremsætter, ikke sker efter ‘logningsbekendtgørelsen’ men efter skattekontrolloven, der giver SKAT fuld adgang.
Men det svar er ifølge professor Søren Sandfeld Jakobsen ‘ikke noget værd’:
- Kernen i dette er jo, at disse masteoplysninger registreres af teleselskaberne efter netop logningsbekendtgørelsen. Det betyder, at disse oplysninger i praksis kun kan udleveres efter dommerkendelse og kun i sager om alvorlig kriminalitet. Når SKAT og Skatteministeriet hævder, at disse oplysninger kan forlanges, er det efter min opfattelse forkert og det vil være i strid med EU-reglerne, hvis SKAT kræver masteoplysninger. SKAT har ikke ret til at få disse oplysninger. Tværtimod har teleselskaberne pligt til at beskytte dem med mindre SKAT kommer med en dommerkendelse, siger professor Søren Sandfeld Jakobsen.
Han understreger, at det i sidste ende er domstolene, der skal vurdere, hvad der er rigtigt.
Jakob Willer, direktør i Teleindustrien, der er brancheforening for størstedelen af teleindustrien, siger, at selskaber ‘aldrig’ vil udlevere disse ‘stærkt fortrolige oplysninger’ om hvor kunderne har opholdt sig, med mindre det sker i sager om grov kriminalitet og efter en dommerkendelse.
LÆSER DU MED FRA MOBILEN, KAN DU SE FAKTA OM SKAT OG TELEOPLYSNING HER
