Farmand var fodboldstjerne i 90’erne. Nu er stjernebørnene blevet voksne og fortæller her i BT om en opvækst med en berømt fodboldfar:

Rasmine Laudrup

20 år
Datter af Brian Laudrup og Mette Laudrup, søster til Nicolai
Tager et sabbatår fra studierne. Arbejder i Superbest i Rungsted
Kæreste med Andreas Levinsen, der spiller ishockey for Rungsted i Ishockeyligaen

Det er de færreste, der ved, at der sidder en Laudrup bag kassen i Superbest i Rungsted. Men Rasmine Laudrup er en selvstændig pige, som vil klare sig selv, mens hun tager et sabbatår.

- Vi har aldrig været den familie, der, når vi skal hygge os, går på fin restaurant og spiser dyrt. Når vi skal hygge os, så gør vi det hjemme, og vi spiser noget så simpelt som min mors frikadeller. Vi har aldrig haft behovet for at gå ud og spise dyrt. Vi har en fast tradition, at vi hver søndag samles hjemme hos mine forældre, og alle er velkomne. Veninder og kærester og så hygger vi.

9595

- Jeg blev student på Rungsted gymnasium i sommer. Jeg havde brug for et sabbatår for at finde ud af, hvad jeg vil læse som det næste. Jeg har været omkring meget. Sygeplejerske, dyrlæge og så videre, men jeg har ikke lagt mig fast på noget. Så nu arbejder jeg i Superbest i Rungsted, og det er helt fint i en midlertidig periode.

- Vi har altid fået meget, men vi har også lært, at vi en dag selv skulle betale for vores ting. Jeg var så heldig at få en hest i studentergave, men jeg betaler alle udgifter til den selv. Og det er altså dyrt, skal jeg hilse og sige. Det har jeg lært på den hårde måde, hvor jeg måske tog det lidt for givet før. Jeg knokler nu i Superbest, og da jeg fik min første løn udbetalt, tænkte jeg: ’Er det virkelig det, man arbejder så meget for at få?’ Og det hele er gået til min hest. Jeg synes, at mine forældre altid har lært os om den værdi, penge har, og at man ikke bare skal smide om sig med penge.

- Jeg havde ikke det store sociale netværk i gymnasiet. Jeg har aldrig brudt mig om den måde, folk var på i Rungsted. Der går folk meget op i status. Jeg kunne sagtens komme i skole i joggingtøj. Det var jeg ligeglad med. Jeg følte egentlig aldrig, at jeg passede ind der. Jeg følte mig bedre tilpas i det miljø udenfor med ridning. Jeg har holdt mig til de veninder, jeg har haft fra ridning gennem mange år, fordi jeg ved, at de kan lide mig for den, jeg er, og ikke fordi, jeg er en Laudrup.

Læs også: Rebecca Laudrup: Jeg har boet flere steder, end mange voksne har

- Jeg lagde et bikini-billede ud på min åbne Instagram-profil, og det kom så i Se & Hør. Det var lidt mærkeligt at se. Men jeg var lidt selv ude om det. Jeg tænker ikke altid så langt som min storebror. Jeg kunne aldrig finde på at lægge billeder ud på sociale medier, som er grænseoverskridende, eller som sætter min familie i et negativt lys. Men jeg synes da, at det er hyggeligt, hvis folk har lyst til at følge med i mit liv. Jeg er stolt af den, jeg er blevet, og den, mine forældre har gjort mig til.

- Det er sjældent, at folk overhovedet ved, at min far også har en datter. Jeg har tit fået at vide: ’Gud, findes du?’ Min far har altid passet på mig, og han har sørget for, at jeg ikke har været så meget i medierne. Så det er kun, hvis jeg siger mit navn, at folk reagerer. Så spørger de, hvordan det har været at vokse op med det navn.

- Min bror og jeg er meget forskellige. Han er klar på at udforske verden, og jeg er en tryghedsnarkoman. Jeg vil allerhelst bare være tæt på min familie. Hvis det stod til mig, så kunne jeg sagtens bo i samme hus som mine forældre eller på en gård sammen med dem. Men nu har jeg fået min egen lejlighed. Heldigvis ligger den ikke så langt fra mine forældres hus. Det er også vigtigt for mig at ride stævner med min hest. Jeg rider på højt niveau og vil gerne måle mig med de bedste, men det er svært, når de kommer med 10 heste, og jeg kommer med én.

(Hvis du læser med fra mobilen - klik he for at se tv-klippet "Mads er ikke den store danser")

Læs her hvordan det gik fodboldstjernernes børn:

Nicolai Laudrup: Far håbede, jeg ikke blev fodboldspiller

Rasmine Laudrup: Mange ved ikke engang, at jeg findes

Laudrups søskende: Mads er ikke den store danser (mobillink)

Cecilie Schmeichel: Jeg klarer den selv uden min  fars penge

Rebecca Laudrup: Jeg har boet flere steder, end mange voksne har

Nadia ’Faxe’ Jensen: Jeg har fået mange drinks, fordi far scorede i EM-finalen

Julie 'Faxe' Jensen: Jeg oplever ting, andre unge aldrig vil komme til

TV: Faxe trænede sin datter (mobillink)

Rikke Vilfort: Min far har altid været der, når jeg har haft brug for ham

Mikkel Vilfort: De spø’r mig tit, om han tog den med hånden

TV: Navnet Vilfort gav gratis drinks (mobillink)

Josefine Høgh: Jeg har forsøgt at være Josefine og ikke Lars Høghs datter

Jonas Høgh: Jeg følte, at jeg ikke kunne leve op til navnet