Radiovært og tidligere formand for Børnerådet Lisbeth Zornig Andersen er havnet midt i en hjerteskærende sag om tvangsfjernelse i sin egen familie.

Den kendte forkæmper for samfundets svageste skal mandag være bisidder for sin 17-årige niece, der står foran at få tvangsfjernet sin halvanden måneder gamle søn på grund af mistrivsel.

- Jeg bliver så frustreret, og jeg er selvfølgelig part i sagen, men jeg kan se, at gennem hele hendes opvækst på institutioner har man forsøgt at sanktionere hende til at gøre det rigtige, og det har aldrig virket. Jeg har forsøgt at hjælpe hende hele livet, men jeg er altid blevet set som en part i sagen af de forskellige institutioner i stedet for en samarbejdspartner.

Lisbeth Zornig Andersen har ad flere omgange fortalt om sin egen personlige historie, der har været plaget af omsorgssvigt, seksuelle overgreb og utallige skoleskift og flytninger. Lisbeth Zornig har som en af de få sin familie brudt den sociale arv, og hun driver i dag Huset Zornig.

Hun forklarer, at hendes niece til gengæld er et udslag af det svigt, hele familien har oplevet gennem deres opvækst.

- Hun er et produkt af en barndom på en lang række opholdssteder. Min storebror, hendes far, har aldrig været der for hende, og hendes mor har været ude i et stofmisbrug og har en masse problemer. Så hun fik en rigtig dårlig start på livet som mange andre i min familie. Man kan sige, at arven nu går videre til næste generation, og jeg er død-frustreret over, at kommunen bliver ved med at gøre det, der ikke har virket på mine brødre eller min niece. Der er nogle kommuner, der ikke lærer noget, siger Lisbeth Zornig, der skal være bisidder for sin niece ved et møde med Børne- og Ungeudvalget i Næstved kommune senere mandag.

Selvom begge hendes nieces forældre har sociale problemer, har teenageren masser af mennesker omkring sig, der er klar til at hjælpe hende. Foruden Lisbeth Zornig har hun en svigermor, der er pædagog, en række ældre søskende, der har klaret sig godt på trods af deres hårde opvækst og en 19-årig kæreste, der er klar til påtage sig rollen som far for den den blot halvanden måned gamle søn.

Læs også: Zornig: Sexovergreb på søster gjorde mig jaloux


Men den 17-årige pige er siden fødslen blevet isoleret fra sit netværk i et forsøg på at give den lille dreng ro, og det er en stor fejl, siger den tidligere formand for Børnerådet. 

- Det er grebet an på en meget gammeldags måde. Hun er siden, hun fødte, blevet presset rigtig meget. Det er klart, hun skal have ekstra hjælp. Men man har valgt at anbringe hende til observation på en familieinstitution, som ikke har givet hende en chance. Hendes kæreste må besøge hende to timer om ugen og det samme med hendes mor, og jeg må ikke besøge hende, fordi barnet skal have ro. Men jeg ved fra mig selv, hvor vigtigt det er at have et netværk omkring sig. Det er så frustrerende for et institutionsbarn som hende, at hun kun er omgivet af pædagoger, der skal holde øje med hende. Hun har fået nogle betingelser, som har presset hende ud i, at hun har valgt at bryde reglerne for blandt andet at være sammen med sin kæreste, siger Lisbeth Zornig.

- Vi har bedt om et dialogmøde tre gange, men det er blevet fuldstændig afvist. At bruge hendes netværk til at skabe noget stabilitet og støtte omkring hende, har man simpelthen afvist. Som jeg ser det, så er kommunen interesseret i at presse hende så langt ud, at man kan fjerne barnet for at være sikre på, man ikke senere kan få kritik for ikke at have gjort noget, siger hun. 

Lisbeth Zornig og den 17-årige niece vil forsøge at få en plads på en familieinstitution, hvor niecens mor og kæreste kan få lov til at være sammen med niecen og barnet.

Læs også: Lisbeth Zornig om morfars hemmelighed: 'Det er noget svineri'

Team i Børn og Unge i Næstved kommune, Sven Martin Sørensen, vil på grund af tavshedspligt ikke forholde sig til den konkrete sag. Han vil dog gerne forholde sig til en række generelle spørgsmål om fremgangsmåden i sager med anbringelse uden samtykke, der også er kendt som tvangsfjernelser.

Hvad vurderer i ud fra, når i indstiller at et barn skal anbringes uden samtykke?

- Hvis vi indstiller til Børne- og Ungeudvalget, at der skal ske en anbringelse uden samtykke, vil altid indstille ud fra barnets tarv og ikke ud fra nogen anden begrundelse, siger han.

Er det ikke til fordel for en et barn, at vedkommendes forældre får opfyldt nogle af sine behov. For eksempel at se sin kæreste.

- Jo, det kan meget nemt være til gavn for barnet, siger han.

Mener du, at det er muligt at vurdere efter halvanden måned, om det er til barnets bedste at blive anbragt et andet sted?

- Som en generel betragtning, så ja, det kan man godt vurdere. Men det bliver altid vurderet ud fra en helhed, og det er vigtigt at tænke på tingene fra mange perspektiver, siger teamchefen.  

Tager I med i jeres helhedsbetragtning, hvis en forældre har været under opsyn på en institution og selv mener, det ikke er de optimale forhold at være forældre under?

- Det er selvfølgelig en del af helheden. Det vil indgå i sager, hvilke omgivelser, der er. Man kan ikke hive en del ud af helheden og sige, at det er det, vi ser på. Man ser på, hvilken helhed familien er i, siger han.