Fredag aften løber det andet X Factor live show af stablen. Her er Joakim Ingversen stedfortræder for sin kone, Sofie Linde, der er på barsel med parrets barn.

Og allerede inden showet for alvor gik i gang, lagde flere seere mærke til Ingversens tøj, som du kan se her:

Værten Joakim under X Factor liveshow fra DR Byen, fredag den 2. marts 2018. (Foto: Martin Sylvest/Scanpix 2018)
Værten Joakim under X Factor liveshow fra DR Byen, fredag den 2. marts 2018. (Foto: Martin Sylvest/Scanpix 2018) Foto: Martin Sylvest
Vis mere

Nogle mener, at han minder om den australske tv-legende Steve Irwin - også kendt som krokodillejægeren, som gik bort i 2006 under optagelserne på et af sine dyreprogrammer, som han blev verdenskendt for.

Der er også nogle, der mener, at han ligner en, som bare skal på en lille safari.

Selv sagde Joakim Ingversen efter aftenens show, at det er hans stylist, Jon Elster, der har udvalget tøjet.

»Hver fredag kommer han med noget tøj, jeg synes er vildt sejt. Og jeg synes faktisk også det her, er ret smart. Men det kan sgu godt være, det er lidt Steve Irwin,« lyder det fra værtsvikaren.

Kunne du selv finde på at have det samme tøj på, hvis du selv bestemte?

»Ja, det tror jeg faktisk godt, jeg kunne,« lyder det fra den nybagte far, der hjælper hvor han kan derhjemme og får sin nattesøvn indimellem.

Joakim Ingversen fortalte torsdag i Aftenshowet, at det var naturligt for ham at agere barselsvikar for konen, da de 'altid arbejder sammen' hjemme hos Familien Linde Ingversen.

Det er 'hendes program', fortæller han til BT.

«Jeg har kæmpe stor respekt for det. Hun har ikke givet mig karakter, men hun synes, det var godt sidste fredag,« siger Joakim Ingversen.

Han erkender dog, at det utvivlsom bærer noget savn med sig, at han oplever X Factor fra scenen fredag efter fredag, mens hans to piger oplever det fra sofaen.

»Jeg savner hende jo helt sindssygt! Men det er jo kun om fredagen, og så drøner jeg jo hjem lige så snart, programmet er slut,« sagde han i Aftenshowet.