Åh nej, åh nej. For anden gang i år glemte Morten Nørgaard teksten, da han stod på scenen i ’X Factor’.

Den 26-årige sanger fra Odder fik hele ’X Factor’-studiet til at holde vejret, da han i introen til sin optræden pludselig gik i stå og ikke kunne huske teksten.

”Jeg kan ikke,” peb han fra scenen.

”Jo, du kan sagtens,” råbte Sofie Linde.

Hele salen, måske hele Danmark holdt vejret. Remee fik stoppet musikken og startet nummeret ’Say You Won’t Let Go’ igen og anden gang gik det heldigvis bedre.

Morten Nørgaard er et genert væsen og glemte også teksten, da han var med i Five Chair Challenge tidligere på sæsonen.

Nu må vi se om det får konsekvenser når der skal tælles stemmer sammen.

På Twitter heppede seerne på Morten Nørgaard hjemme fra stuerne:

Andre var imidlertid mere skeptiske og beskyldte Morten og Remee for at have forberedt 'fejlen' på forhånd.