X Factor blander en håndfuld sange godt og grundigt sammen fredag aften, når liveshowets tema er Mash-up.

Mash-up betyder, at du blander to eller flere sange sammen, både melodisk og tekstmæssigt. På den måde kan du gå fra Lady Gaga til Beatles, hvilket vil være tilfældet for Tandberg & Østenby fredag aften. De to sangfugle, der sidste fredag røg i farezonen, er fast besluttede på ikke at havne der igen.

- Vi har forsøgt ikke at lade os påvirke af, at vi var i farezonen sidste fredag. Og så har vi arbejdet helt vildt hårdt i denne uge, siger Simone til bt.dk.

Fra start var Blachmans Tandberg & Østenby ikke blandt de mest populære. Og nu ser det ud til, at de skal kæmpe hårdere end nogensinde før for at vinde danskernes gunst. Tendensen i årets X Factor har indtil videre været, at den, der overlevede farezonen den ene uge, røg ud den næste. Det vil duoen lave om på.

- Vi vil gøre vores bedste for at bryde den forbandelse. Vi er slet ikke klar til at tage herfra, siger Isabella.

Det skal de synge fredag aften:

Sveinur: Paramore og Katy Perry – Misery Business

Nicoline Simone & Jean Michel: Primal Scream, Depeche Mode og PJ Harvey – Some velvet morning vs. Policy of truth vs. Strangelove vs. Down by the water

Tandberg & Østenby: Massive Attack, The Beatles og Lady Gaga - Teardrop vs. Within you without you vs. Born this Way

Ida: Coldplay og Kings of Leon – Fix you vs. Use somebody

Morten Benjamin: Radiohead og Louis Armstrong – No surprises vs. What a wonderful world

Line: Duffy, Adele, Lady Gaga og Gnarls Barkley – Mercy vs. Rolling in the deep vs. Bad Romance vs. Crazy