I klippet oven for kan du se en bid af sidste uges show.

Den 22-årige X Factor-deltager Sigmund Trondheim har haft sit at kæmpe med, mens han gik på hf.

Han lider af de to psykiske lidelser ADHD og Tourettes syndrom. Det gav meget fravær under uddannelsen, fortæller han i denne uges udgave af Se og Hør.

»Jeg blev smidt ud og kom på kontanthjælp, så jeg sad bare og græd hver dag i min lejlighed i Herning,« siger han til ugebladet.

Nu er han glad for at være kommet under hele Danmarks rockmama, Sanne Salomonsens, vinger.

Han drømmer om at flytte til USA, finde en sød fyr og få succes - men inden da overvejer han at søge ind på frisøruddannelsen i København.

Sigmund Trondheim har tidligere deltaget i TV 2-talentshowet 'Danmark har talent' og er søn af en færøsk mor og en dansk far.