Det blev Linas to unge solister Mathias og Fie, der endte med at få færrest sms-stemmer, og dermed skal i omsang i aftenens X Factor liveshow.

Det er netop blevet offentliggjort, at det er Mathias og Fie, der skal i omsang i aftenens program i X Factor. Efter sms-stemmernes optælling kunne værten Eva Harlou sende deltagerne videre én efter én, og til sidst stod kun Fie og Mathias tilbage.

Dommerne gav dog heller ikke de to deltager de pæneste ord med på vejen. Både Remee og Blachman langede ud efter Mathias' vokal, mens Blachman ikke mente, at Fies fortolkning af Marie Keys "Landet" ikke sad i skabet. De var dog begge enige om, at hun havde en god popstemme.

Nu skal Fie og Mathias altså kæmpe om, hvem af dem, der skal overleve og fortsætte til næste uges X Factor. Det er derfor Lina, der skal træffe den endelige beslutning om, hvem af hendes to deltagere, der skal videre til næste liveshow, og hvem der ryger ud af X factor 2014.