Andrew Murray blev i aftenens X Factor-program kaldt en 'rigtig tyr' og bliver rost for sin charme på de sociale medier.

På den måde er den rockelskende deltager nået ind i hjerterne på de fleste - og nok særligt hos kvinderne, der har et godt øje til single-sangeren

Selv har 52-årige Andrew Murray ikke mange krav til sin drømmekvinde:

»Hun skal bare have ben i næsen,« siger han til BT efter fredagens program.

Så hun behøver ikke at kunne synge?

»Nej, slet ikke. Jeg har ikke brug for konkurrencen.«

Andrew Murray beskriver sig selv, som en rigtig mand:

»Jeg er jo sådan en stor mandig fyr, ikke?« spørger han retorisk med et glimt i øjet.

Den kvindelige vært Sofie Linde beskrev fredag aften Andrew Murray som en 'rigtig tyr', til det siger manden med rockstemmen grinende:

»Jeg synes da det er dejligt. Det giver tusind gange mere selvtillid, så det er jo fedt.«

Mange på de sociale medier, har også fået øjnene op for sangeren og synes at Andrew Murray med sin charme og sølvgrå hår, og er lidt af en fot fyr og mener, en tyr er den helt rigtige sammenligning. Der er også faldet kommentarer om, at han er single og han er blevet kaldt årets Cityboi. Til det siger X Factor-sangeren forundret:

»Okay, det skriver de? Er det blindeforbundets blad eller?«

Humoren er i orden hos den 52-årige herre, som også næste liveshow, får lov at charmere kvinder landet over.

Om sine hårdeste konkurrenter siger han sådan her:

»Jeg tror nok at det er Embrace, tæt efterfulgt af Reem. De er begge to fremragende sangerinder, de har en fed energi. Den bliver svær.«

Alligevel tror han på en sejr og tilføjer:

»Jeg håber stadig på at komme i finalen mindst og håber selvfølgelig at vinde.«