X Factor kører i disse uger på den 10. sæson, og det populære underholdningsprogram på DR1 har stadig godt fat i seerne fredag efter fredag.

Men en, der ikke længere følger med i sangdysten, er den tidligere dommer i programmet Pernille Rosendahl. Hun savner nytænkning af Danmarks Radio.

Det fortæller hun til BT, da vi møder hende på den røde løber ved lørdagens Bodil-show, hvor søsteren, filminstruktør Christina Rosendahl, vinder en af de eftertragtede statuetter.

»Jeg synes, X Factor bliver ved med at gentage sig selv. Man kender jo nærmest dommernes og deltagernes replikker på forhånd. Der sker jo ingen fornyelse,« siger Pernille Rosendahl og understreger sin pointe: