Sidste år stod Remee for gruppekategorien. Og det blev en dyr fornøjelse. 'Jeg brugte flere hundrede tusinde kr. Ja, størstedelen af min hyre blev brugt op, siger Remee og understreger, at han gjorde det af egen fri vilje.

Men ligesom Soulshock fandt han det nødvendigt, hvis han skulle være med på lige fod med de andre i konkurrencen.

- Det er også et spørgsmål om ildsjæl. Hvis man virkelig brænder for programmet og deltagerne, så glemmer man i kampens hede, at det har nogle økonomiske omkostninger, siger han og fortæller, at han sidste år havde brugt alle pengene tre uger før første liveshow.

Sidste år havde hver dommer et sæson-budget på 25.000 kr. I år er det firedoblet til 100.000 kr., og Remee regner ikke med at gå over budgettet.

- Carsten er i det mindste bedre stillet, end jeg var sidste år. Men jeg forstår godt hans bekymring. Det kræver mere at have gruppekategorien.