Kendte gæster, en pladekontrakt på højkant og tusindvis af tilskuere.

Der er en hel fremtid på spil for de tre finalister i aften, når det store finaleshow løber af stablen i Parken i København. Imens kan Danmark nyde X Factor-historiens hidtil største fest på DR1.

- 38.000 mennesker har indtil videre sikret sig billet. Der er så godt som udsolgt, afslører underholdningschef i DR, Jan Lagermand Lundme.

- Men har man lyst til at tage med til festen i Parken, kan man stadig købe billet på nettet, og hvis der ikke er udsolgt, vil der blive sat enkelte billetter til salg i døren, siger underholdningschefen.

Alle andre kan følge slagets gang i - og efter - showet i Parken på disse sider.

Det skal de synge:


JESPER:

'Born To Be Wild' af Steppenwolf plus duet med Díuné

TINE:


'If That’s What It Takes' af Celine Dion plus duet med Erik Hassle

THOMAS:

'With Or Without You' af U2 plus duet med Medina

VINDERSINGLE:
'My Dream'

Aftenes program:

Kun i Parken

Kl. 18.00: VIP og andre gæster ankommer til parken.

Kl. 19.00: Showet skydes i gang med et preshow, hvor bl.a. Bryan Rice (billedet) og årets melodi grand prix-vindere Chanée og N’Evergreen optræder, ligesom de tidligere X Factor-deltagere Alien Beat Club og Asian Sensation.

Live på tv


Kl. 19.30: X Factor rød løber. Felix Smith er vært, når aftenens show skydes i gang fra den røde løber. Anders Lund Madsen (til venstre) og hans praktikant, Thomas Skov Gaardsvig, interviewer de kendte gæster.

Kl. 20.00: X Factor-finalen 2010. Værterne er Signe Muusmann og Felix Smith (til højre). De fire gæstestjerner er Medina, Dúné, Alphabeat og Erik Hassle: Sidste års vinder og dommer i B.T.s X Factor-panel, Linda Andrews kommer også og optræder.
Showet skydes i gang med en overraskelse. Herefter synger de tre finalister Tine, Jesper og Thomas hver to sange. Den første sang er efter eget valg. Anden sang er en duet med en af de fire gæstestjerner.

Sms-afstemning

Mens sms-afstemningen er i fuld gang, er der både underholdning med gæstestjerne og gamle kendinge fra auditionprogrammer.

Kl. 21.10: Påskevejret

Kl. 21.15: X Factor Afgørelsen.

Sms-stemmerne er talt op, og kun to deltagere går videre i konkurrencen. De to skal igen på scenen og synge deres version af vindersangen 'This Is My Dream', der er skrevet og produceret af de tre dommere Carsten Soulshock, Remee og Pernille Rosendahl. Mens sms-stemmerne tælles op, underholdes seerne.

Efterfesten

Efter kameraerne er slukket:

Kl. 22.15: Vinderen og de andre deltagere møder pressen.

Kl. 23.00: Der er to efterfester: En i Parken med buffet og fri bar. Blandt gæsterne er årets deltagere, VIP-gæster og hele holdet bag X Factor. De tre finalister skal bl.a. optræde.

Den anden fest holdes på Park Natclub på Østerbro, hvor der er adgang for almindelige dødelige (forvent kø). Det koster 80 kr. at feste med X Factor-holdet.