Nicoline Simone er brudt sammen og føler sig ydmyget. DR nægter at opfylde den 16-åriges største ønske om at optræde ved X-Factor-finalen.

Det, der skulle have været et brag af en festlig ’X Factor’-finale på fredag, har udviklet sig til et mareridt for 16-årige Nicoline Simone. Hun er, sammen med eks-makkeren Jean Michel, den eneste ’X Factor’-deltager, der ikke er med på scenen, når DRs mest sete tv-program løber over skærmen. For to uger siden valgte sangpartneren Jean Michel at forlade showet i utide. Han trak Nicoline med sig, men hun siger til B.T., at hun var sikker på, at det ikke ville udelukke hende fra at deltage i finalen.

ER DET I ORDEN, AT NICOLINE SIMONE IKKE MÅ DELTAGE I X FACTOR-FINALEN? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN.
Men det håb brast mandag aften 18.48, da Nicoline modtog en besked fra den medarbejder, der er ansvarlig for ’X Factor’-deltagerne. Hun var udelukket fra at deltage på scenen, og kan altså ikke ses på fredag i Herning. - Vi har holdt møde, og det blev et nej, lød den brutale besked fra Danmarks Radio, der ikke gav Nicoline nogen yderligere begrundelse. Og den besked har tilsyndeladende fuldkommen knust Nicoline Simone. - Hun er brudt helt ned. Hun ryster og græder og er helt ude af sig selv. Og det er jeg sådan set også. Jeg skal lige finde ud af, hvad vi gør, siger Nicoline Simones mor Jeanette Søberg Møller. Køb B.T. onsdag eller køb e-avisen her og læs mere om Jean Michels årsag til at forlade showet, om presset på Nicoline Simone, om hendes nedbrud og om DR's forklaring på udelukkelsen. Er det i orden, at Nicoline Simone ikke må deltage i X factor-finalen?
Deltag i debatten herunder. De bedste indlæg bliver bragt i B.T. torsdag.