Den tiende X Factor-finale i Danmark løber af stablen fredag aften. Og her står dysten om sejren mellem Chili, Mia og Morten. Som den første til at sige farvel var det Mia..

Alle tre finalister fik to forsøg til at overbevise danskerne om, de skulle videre og være blandt de sidste to, der skulle synge deres vindersang i forsøget på at løbe med den endelige sejr.

Alle tre sangere gjorde ifølge deres dommere en god figur på scenen. Og de høstede også ros fra den amerikanske stjerneproducer Dallas Austin, der var titlstede i salen fredag aften.

Det blev dog Mia, som måtte forlade finalen som den første.

Det betyder, at Chili og Morten skal synge videre i finalen.

Et af aftenens højdepunkter på scenen var, da Gulddreng og flere af de tidligere deltagere, som røg ud i forbindelse med audition - hvem husker ikke Bjerne, Fochter og Jubilæums-Janni - kom på scenen.

Ikke mindst øjeblikket, hvor Gulddreng, som synger om at have scoret Remees kæreste, Mathilde Gøhler, i sangen 'Se mig nu', satte sig hen ved siden af netop Mathilde Gøhler til et mere eller mindre akavet, men sjovt klip.

Også superstjernen Ed Sheerans optræden - en længe ventet en af slagsen - fik publikum i salen i DR Byen til at bryde ud i stor jubel til årets finale, som DR tidldigere på dagen offentliggjorde ikke bliver den sidste, da der også kommer en sæson nummer 11 af det populære sangprogram.

Du kan læse meget mere om finalen her på BT.