Blachman kaldte den 16-årige Sarah et geni i første X Factor-program, men bag scenen har Holbæk-pigen kæmpet med både skolen og nervøsiteten
Fredag aften sendte dommerpanelet to Sara'er videre i sjette sæson af X Factor, som oveni købet tilbage i 2011 blev vundet af en Sarah.
I 2013-udgaven er der både en Sara og en Sarah. Førstnævnte er fra Midtjylland, sidstnævnte er fra Vestsjælland. Men de to navnesøstre har ikke kun musikken til fælles. De har begge været nødt til at skifte skole for at få et bedre skoleliv.
Mens midtjyske Sara skiftede skole sidste år på grund af mobning, valgte Sarahs forældre i X. klasse at flytte deres datter fra den lokale folkeskole Tuse Skole i Holbæk til byens private skole, Realskolen.
- Jeg var ikke hammerglad for min gamle skole. Det var ikke et særligt godt miljø, og rammerne var ikke optimale for mig. Uden at det skal lyde grimt, så er jeg ret intelligent, og jeg klarer mig rigtig godt i min nye skole, men jeg klarede mig faktisk rigtigt skidt i den gamle. Der var mange problemer, som skolen slet ikke havde ressourcer til at tage hånd op, fortæller den 16-årige Sarah.
I modsætning til sin navnesøster, blev hun aldrig mobbet, men efterlod sig derimod mange gode kammerater på skolen.
- Jeg havde faktisk nogle gode kammerater, men når jeg ser på, hvad folk fra min første skole laver i dag, så er det nogle helt andre ting, vi laver fra min anden skole. Det skal ikke lyder dårligt, men jeg har bare udviklet mig i en hel anden retning, og skoleskiftet har været sundt for mig.
I dag går hun på Stenhus Gymnasium i Holbæk. Sideløbende har hun sunget, mest for sjov og 'lidt i band', som hun siger. Ved Langelandsfestivalen i år løb hun ind i en af X Factors precastings, tog chancen og gik videre.
Næppe var hun trådt ind på X'et i fredagens første program, før Blachman proklamerede, at hun lignede et geni, og et enstemmigt dommerpanel sendte hende videre i X Factor-møllen.
- Man ser det faktisk ikke på tv, men jeg var meget, meget nervøs. Det bliver jeg ofte, når jeg skal optræde. Det sidder dybt i mig og begynder som en sitren i kroppen og fortsætter helt ud til fingerspidserne. Jeg begynder at ryste, og så går der krampe i mine kinder. Det gjorde, der faktisk også, da jeg stod foran dommerne. Jeg tror egentlig aldrig, de opdagede det, fortæller Sarah.
