Remee valgte i sidste øjeblik Tine frem for Rasmus, og nu står hun i finalen. Rasmus er dog langt fra slået ud, og nu har han fået hul igennem til pladeselskaberne.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>20-årige Rasmus Thude fra Randers har ikke ligget på den lade side, siden Remee i sidste øjeblik fravalgte ham til fordel for Tine til X Factor-liveprogrammerne.

Rasmus har sendt musik rundt til pladeselskaberne, og to af de helt store har bidt på:

- Jeg ved ikke om, jeg må sige det endnu, men det er hvert fald nogle af dem, alle danskere har hørt om, siger Rasmus glad til bt.dk.

I følge Rasmus er i sær det ene mere end begejstret, og der er gode chancer for, at pladeselskabet vil satse på den glade popdreng.
 
I Randers er han allerede et hit, hvor den lokale radio ABC har kørt hans nummer "My Dream My Girl" i A-rotation, og da Outlandish i efteråret var i radioen i forbindelse med et interview, fik han noget af en blåstempling:

- De hørte min sang, og troede det var Justin Timberlakes nye single, griner Rasmus.

Han er inviteret til lørdagens X Factor-finale og vil ikke udelukke, at man får ham at se på scenen. Når han ser sin overmand Tine gå på scenen, anerkender han hendes talent, men han er også sikker på, at han selv ville have klaret den så langt:

- Man har jo en masse dygtige folk til at hjælpe sig, så jeg tror sagtens, jeg kunne komme ligeså langt som Tine. Hvor hun har en unik stemme, ville jeg nok redde den lidt hjem på charmen ha ha.

Hør Rasmus single som Outlandish troede var Justin Timberlake: